- et debatoplæg fra Århus Lærerforening

Vi har en god folkeskole i Aarhus. En skole vi kan være stolte af, men vi kan blive endnu bedre. Der er en række udfordringer, vi bør tage op.

Århus Lærerforening vil med dette oplæg skabe en konstruktiv debat om den aarhusi­anske folkeskole.

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har samlet international og dansk forskning, der påviser 11 forhold, der har betydning for elevernes læring. Disse forhold er til dels indarbejdet i Århus Lærerforenings oplæg.

Inklusion
Ligesom i resten af landet bruges flere og flere af ressourcerne fra almenområdet på specialområdet. Det forstærker en negativ spiral, da der ikke kompenseres tilstræk­keligt med flere ressourcer. Den udvikling er nødt til at blive vendt. Der er brug for at holde ressourcer i almenundervisningen, og det betyder, at der på skolerne må investeres i inkluderende støtteforanstaltninger.

ÅLF mener, at der skal investeres i lærerenes kompetenceudvikling, så alle elever får den rette undervisning og faglig og socialpædagogisk støtte. For at skabe en positiv spiral, skal de penge, der spares, investeres i almenundervisningen.

Profilering af den lokale skole
Folkeskolen er fundamentet for samfundets sammenhængskraft. Det er derfor afgø­rende, at langt den overvejende del af eleverne mødes i folkeskolen. Valg af privat­skole og friskole bør være en undtagelse. Derfor skal den aarhusianske folkeskole åbne sig mod lokalsamfundet og invitere indenfor. Der er meget at vise frem i den aarhusianske folkeskole.

ÅLF mener, at antallet af privatskoleelever i Aarhus er for højt. Den lokale skole skal være langt de fleste forældres foretrukne valg. Skolerne skal være synlige i lokalsam­fundet, og der skal igangsættes lokale og centrale initiativer, som giver de kom­mende skoleforældre en mulighed for at lære skolen bedre at kende. Den aarhusi­anske folkeskole skal være så attraktiv, at den er forældrenes valg.

Større skoledistrikter 
Den lokale folkeskole bør afspejle samfundets mangfoldige sammensætning med hensyn til både sociale og kulturelle baggrunde.

Forskningsleder Beatrice S. Rangvid, der udarbejder kvantitative uddannelses­analyser på Anvendt Kommunal Forskning, fremhæver den såkaldte kammerat­skabseffekt som en af grundene til, at den udelte skole er mere effektiv end den delte:

”Tallene taler klart for, at man blander eleverne så meget som muligt. Ifølge tallene ser det nemlig ud til, at det gavner de bogligt svage elever, mens det samtidig ikke skader de gode elever”, pointerer hun.

ÅLF mener, at elevsammensætningen på de aarhusianske skoler er skæv. Det giver ikke alene sociale, men også kulturelle forskelle. Det skyldes, at skoledistriktet af­spejler lokalområdet, men det frie skolevalg spiller også ind.

Der er tendens til, at de mest ressourcestærke forældre bruger det frie skolevalg til at fravælge den lokale skole. Fravalget begrundes oftest i skolernes statistiske profiler, som for eksempel en skæv elevsammensætning. Konsekvensen er, at der er skoler i Aarhus, der har under 30 procent af distriktets elever.

En løsning kan være større skoledistrikter. Der kan fra skolestart laves en bredere elevsammensætning, hvis 3-4 skoler sammenlægges til et stort skoledistrikt. Alle børn har talenter og potentialer, der skal have lov at udvikles. Vi skal værne om en­hedsskolen både af hensyn til samfundets sammenhængskraft, og fordi den giver de bedste resultater.

Målet, om at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, kan kun op­nås i en mangfoldig folkeskole.

”Det er en kendsgerning, at den udelte enhedsskole er den mest effektive skoleform. Det slår Pisa-undersøgelserne fast med syvtommersøm. Hvis du ser på Pisa-resultaterne, så går evidensen klart i retning af, at enhedsskolen er bedst. Det står nærmest skrevet med flammeskrift i Pisa-rapporten fra 2006, at enhedsskolen er god”.
(Niels Egelund, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, DPU).

Professionelt råderum
Det er essentielt for den enkelte elevs udbytte af undervisningen, at læreren er godt uddannet og opdateret gennem hele sit arbejdsliv.

Det svenske undervisningsministerium fik i 2003 udarbejdet en redegørelse, hvor eksperter gennemarbejdede al foreliggende international viden om, hvor man får mest for pengene i uddannelsessektoren. Svaret var entydigt: Lærernes uddannelse og efteruddannelse er uden sammenligning det bedste, man kan bruge ekstra res­sourcer på og tilsvarende det dårligste sted at spare[1].

Lærerens opgave er at undervise, så eleverne kan få de optimale muligheder for at udvikle sig socialt, personligt og fagligt. Rammen sættes af folketing og byråd, men det er lærerne, der udfylder rammen.

ÅLF mener, at det er vigtigt at fastholde tanken om, at læreren skal have stort fagligt råderum til at udøve sit virke. Lærerens uddannelse og efteruddannelse har afgø­rende betydning for resultaterne i skolen. Derfor bør investeringer i lærernes efter­uddannelse ligge højt på politikernes dagsorden.

Samtidig skal det gøres endnu mere attraktivt at være lærer i Aarhus, så vi kan blive ved med at tiltrække dygtige lærere til folkeskolen i Aarhus.

God, tilgængelig ledelse
En undersøgelse blandt aarhusianske skoleledere fra 2010 viser, at meget af ledernes tid er bundet op på møder også med enkelte lærere og lærerteams. Der er på flere skoler en oplevelse af, at ledelsen ikke er tilgængelig. Dette bekræftes på landsplan, hvor den såkaldte TALIS-undersøgelse[2] fra OECD viser, at lærerne på mange skoler mangler daglig nærværende ledelse, blandt andet begrundet i mange administrative opgaver.

Der er en beviselig sammenhæng mellem lederens tilgængelighed/pædagogiske sparring med lærere og elevernes læring.

ÅLF mener, at der skal mere fokus på god skoleledelse i Aarhus. Ledelsen bør ind­drage og samarbejde med lærerne om skolens opgaveløsning og udvik­ling. At skabe forståelse for og respekt om skolen er afgørende for, om skolen lykkes med sin op­gave.

Det er et dilemma, at de tendenser, der ses i forbindelse med øget selvledelse, skaber mere behov for ledelse. Dette dilemma bør analyseres og belyses, og samtidig skal der skabes gode muligheder for pædagogisk sparring.

Læringsklima
Læringsklima handler både om det fysiske og det psykiske klima.

Indeklima: Vi kan sætte nok så mange pædagogiske tiltag i gang, men uden et ordentlig indeklima vil en del af effekten gå tabt. Et ordentligt indeklima i klasse­lokalerne vil ifølge undersøgelser fra DTU øge effekten af undervisningen med op til 15 procent.

Arbejdstilsynet har siden 2008 besøgt 37 af skolerne i Aarhus, og 17 skoler har fået påbud om at forbedre indeklimaet. Påbuddene handler især om luftkvaliteten i under­visningslokalerne.

Psykisk klima: Elevens dagligdag skal være tryg, og der skal være gode muligheder for, at eleverne sammen med lærerne kan have et godt socialt samvær. Jo tryggere en elev er på skolen, jo bedre er indlæringen.

ÅLF mener, at alle skoler uden Arbejdstilsynets indblanding bør sætte fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Det må ikke være nødvendigt at få påbud om at tage hånd om arbejdsmiljøet.

Skolen skal være mobbefri. Debatten om skolens faglighed og tiltagene for at for­bedre fagligheden skal ikke ske på bekostning af skolens sociale dimension. Faglig­hed handler ikke kun om færdigheder.

Faglighed
Skolens faglighedsbegreb er bredere end det, der oftest præger den offentlige debat. I den faglighed, der skal styrkes i skolen, er kundskaber, personlig udvikling og dan­nelse ikke selvstændige elementer men én og samme opgave.

De nationer, der klarer sig godt i en globaliseret verden, evner at kvalificere alle ele­ver til at bruge deres viden og færdigheder både alene og sammen med andre i en nytænkende, kreativ og innovativ sammenhæng[3].

 ÅLF mener, at folkeskolen skal være præget af høj faglighed.

Vejen til bedre faglighed er kompleks og et samspil mellem mange faktorer. Århus Lærerforening opfordrer til at bruge forskningen og lærernes omfattende erfaring i, hvad der virker. Eksempelvis beskriver Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforsk­nings Review 11 forhold, som fremmer skoleelevers læring.

Faglig læsning
Den store læseindsats i indskolingen ser ud til at have båret frugt. Læseprøven i 3. klasse viser, at andelen af sikre læsere er steget betydeligt. Men læseprøven i 8. klasse viser desværre ikke en tilsvarende fremgang. Det er tegn på, at en massiv læseindsats i indskolingen ikke forplanter sig gennem hele skoleforløbet.

ÅLF mener, at det er altafgørende for målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, at alle elever har gode læsekundskaber. Derfor bør der iværksættes initiativer, der tilgodeser den faglige læsning på mellemtrin og i udskolingen.

Samarbejde med pædagoger
Pædagoger og lærere har hver deres betydning og grundopgaver, hvor de med hver deres uddannelse medvirker til at kvalificere børns opvækst. Pædagoger og lærere skal ikke overtage hinandens jobfunktioner men samarbejde og koordinere den samlede indsats for at skabe de bedst mulige vilkår for børnenes samlede udvikling.

ÅLF mener, at pædagogers inddragelse i undervisning og læreres inddragelse i SFO’s arbejde skal ske på baggrund af en klar afgrænsning af, hvor de to personale­gruppers faglighed bedst bidrager til en kvalificeret løsning af opgaverne.

Kvalitetsudvikling
Kvalitetsudvikling begynder med lederne og de medarbejdere, der har med eleverne at gøre. Det er her ekspertisen findes, og her engagementet skal skabes. Det er afgø­rende for en lærer at udvikle sit eget professionelle arbejdsliv. Det er kernen i lære­rens professionalisme at organisere undervisningen, så den passer til de elever, han eller hun har ansvaret for.

ÅLF mener, at skolerne selv skal have ansvaret for at udvikle sig og opstille mål inden­for de rammer, som Byrådet har opstillet. Det vil flytte den pædagogiske dis­kussion tilbage på skolerne og give lærerne et ejerskab til de mål, der opstilles. Der­ved kan der opnås en udvikling, som skaber engagement.

Målinger, konkurrence og sammenligninger fremmer ifølge de seneste års forskning ikke elevernes læring.

IT i undervisningen
Der bruges i dag mange ressourcer og meget tid på blot at vedligeholde skolernes eksisterende pc-park samtidig med, at den teknologiske udvikling og informations­mængden når uanede højder og hastigheder.

ÅLF mener, at det er nødvendigt at få afklaret, hvordan teknologien i fremtiden ind­går som en naturlig del af undervisningen. Skal Aarhus Kommune fremover blive ved med at satse på pc’en som værktøj - eller skal der gås nye og andre veje? Med nye apparater som tablet pc’er, smartphones med flere følger der nye muligheder for undervisning. Enhver mobil enhed med respekt for sig selv har i dag mulighed for at kunne gå på internettet.

Talentudvikling i folkeskolen
”Der er altid noget, man er god til, bare man kan finde ud af, hvad det er”
Ole Lund Kirkegaard ”Gummi Tarzan”

Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet, der er nedsat af Under-visningsministeriet, definerer talent som:

• særlige forudsætninger inden for et eller flere områder
• lyst og vilje til at yde en særlig indsats
• mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialitet stimuleres

Med begrebet talent henvises der til elever, som i bred forstand har særlige evner. Der er fokus på at finde og anerkende talentfulde elever og understøtte dem i deres faglige og personlige udvikling.

ÅLF mener, at de lokale folkeskoler i Aarhus har brug for, at alle elever bidrager til det læringsfællesskab, som klassen er udtryk for. Lærerne tager udgangspunkt i de potentialer, som eleverne har og via undervisningsdifferentiering stilles krav, der udvikler både den enkelte elev såvel som hele klassen. Alle elever har talenter, men også elevernes svage sider skal styrkes i den danske folkeskole. Elever med talent skal udfordres og motiveres og samtidig være med til at skabe inspiration hos de øvrige elever.

[1] Professor Per Fibæk Laursen, Folkeskolen 18. juni 2004

[2] Teaching and Learning International Survey

[3] Lektor Simon Calmar Andersen, Aarhus Universitet