Skole er godt – fritid er mindst ligeså godt.
Århus Lærerforening er ikke tilhænger af, at eleverne generelt skal gå i skole hele dagen. Vi mener, at det store flertal af vore børn og unge sagtens kan finde ud af at forbruge fritiden fornuftigt. Men der kan være skoler, som tumler så meget med både faglige og sproglige udfordringer og integrationsmæssige problemer, at en form for heldagsskole kan være en løsning.
Der skal selvsagt være de nødvendige ressourcer til rådighed.

