Generalforsamlingen er kreds 133, Århus Lærerforenings, øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i årets første kvartal. Den indkaldes ved opslag på arbejdspladserne og meddeles i magasinet UNDERVISERE med mindst 4 ugers varsel.Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om sager, der er optaget på dagsordenen. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt indkaldt. Beslutninger træffes med absolut flertal.
Hvert andet år afholdes der valg til styrelsen.
På den ordinære generalforsamlings dagsorden skal følgende punkter optages:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Fastsættelse af formandens, næstformandens og kassererens honorarer.
6. Budget og fastsættelse af kontingent.
7. Valg jf. § 12.
8. Valg jf. § 13.
9. Eventuelt.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal i styrelsen finder det ønskeligt, eller når mindst 10% af medlemmerne skriftligt kræver det og indsender forslag til dagsorden. - I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest en måned efter (skoleferier fraregnet), at begæringen er fremsat.

