Høringssvar fra ALF, FOA og BUPL vedr, indstilling fra B&U via magistraten til Byrådet om: Fælles ansvar med fælles mål — kompetenceudvikling, trivsel og attraktive arbejdspladser i Børn- og Unge.
Indstillingens overordnede indhold:
Indstillingen indeholder to overordnede beslutningspunkter, som byrådet skal tage stilling til.
- En investering af 60 mio. kr. i kompetenceudvikling i B&U.
- Decentralisering af de centrale vikarpuljer.
Høringssvarets hovedpointer:
- ÅLF, FOA og BUPL bakker op omkring en tilførsel af ekstra ressourcer til kompetenceudvikling i B&U.
- ÅLF, FOA og BUPL støtter ikke en indstilling om decentralisering af vikarpuljerne.
- ÅLF, FOA og BUPL anerkender ikke sammenhængen mellem de to beslutningspunkter. De bør i erkendelse heraf behandle uafhængig af hinanden.
Organisationernes anbefalinger:
- FOA, ÅLF og BUPL anbefaler at medarbejdersiden inddrages i udarbejdelsen af en indstilling vedrørende: Målrettet og behovsorienteret kompetenceudvikling i B&U.
- FOA, ÅLF og BUPL er åbne overfor at drøfte en mulig forenkling og harmonisering af de centrale vikarpuljer, med respekt for det enkelte områdes behov.
- FOA, ÅLF og BUPL opfordrer magistraten til at iværksætte en systematisk indsats for at identificere de mest centrale sygdomsfremkaldende faktorer i den daglige drift med henblik på en løbende reduktion af sygefraværet i B&U.
Læs hele høringssvaret med begrundelser her. (PDF)

