Principindstilling om rum til leg og læring i midtbyen samt bevilling til proektering.
Overordnet har Århus Lærerforening følgende kommentarer til RULL-projektet:
En analyse kan afdække de faktiske behov
Der bør laves en analyse og en registrering af de enkelte skolers behov ud fra kendte kriterier: Størrelse og antal af lokaler, APV, påbud fra AT, antal fælleslokaler, faciliteter til SFO og så videre. På den måde får prioriteringen af midler i højere grad et objektivt grundlag, der tager udgangspunkt i de mangler, som de fysiske læringsrum har i dag.
Afskaf klasselokaler på 42 m 2 og vandreklasser
Århus Lærerforening mener, at det er på høje tid, at Århus Byråd vedtager et lokaleprogram, der tager hensyn til, at de fysiske rammer skal understøtte forskellige muligheder for undervisningsdifferentiering. Klasselokaler på 42m 2 må afskaffes. Det giver heller ikke rum til kreativitet, leg og læring, når grupperum nedlægges, og alle lokaler skal indrettes til klasselokaler og faglokaler. Tankerne er tænkt i pjecen "Fremtidens børnebyggeri", nu må de omsættes til handling.
Gør hensigtserklæringen fra Byrådets "Budgetforliget 2003-2006 Skolevæsenet" om afskaffelse af vandreklasser til virkelighed, ellers giver det ingen mening at tale om "fremtidssikring af de fysiske læringsmilloer"!
Det er Århus Lærerforenings opfattelse at ovennævnte problemstillinger skal medtænkes i RULL-projektet.
Århus Lærerforening har følgende kommentarer til byrådsindstillingen:
At 1) Principbeslutning om at legepladser skal yære åbne tilbud
Århus Lærerforening støtter forslaget. Dog bør udgifter som følge af hærværk og lignende dækkes af centrale midler, så det ikke belaster den enkelte skole.
At 3)Etablering af ny borneby ved Skt. Anna Gades Skole
Det er Århus Lærerforenings opfattelse, at der i høj grad er brug for nye skolebyggerier og vi støtter derfor forslaget om et nyt skolebyggeri i midtbyen.
Foreningen finder det hensigtsmæssigt at tænke i muligheden for mindre enheder i den store skole.
Pædagogiske koncepter kommer og går, men bygninger består. Der bør overordnet tilstræbes fleksibilitet, så byggeriet kan rumme organisatoriske og pædagogiske principper, som endnu ikke er tænkt.
Der skal sikres tilstrækkeligt udendørs rum til kreativitet, leg og læring. Århus Lærerforening stiller sig tvivlende overfor, hvorvidt det afsatte areal er stort nok.
At 6) Ombygning af læringsmiljøer på Samsøgades Skole
Århus Lærerforening finder det som tidligere nævnt uklogt at indrette skoler efter bestemte koncepter som eksempelvis læringsstile. Byggeriet skal indrettes, så der er rum til pædagogisk udvikling og nytænkning.

