Århus Lærerforening mener, at midlerne til undervisning i specialklasser skal tilbage i en central pulje.
1. august 2005 blev midlerne til betaling for elever i specialklasser lagt ud til distriktsskolerne.
Begrundelsen lød blandt andet, at en udlægning ville
- sikre det enkelte barn et specialundervisningstilbud, så tæt på barnet som muligt
- styrke den pædagogiske udvikling i relation til rummelighed
- give skolerne et incitament til bedre ressourceudnyttelse
- udvide skolernes samarbejde om vanskelige opgaver
I forbindelse med udlægningen blev det besluttet, at der i 2007 skulle gennemføres en evaluering af de økonomiske og pædagogiske aspekter ved udlægningen. Den proces er afsluttet og udsendt i et rapportudkast, som er sendt i høring med frist 7. november 2008.
Ifølge rapporten lever udlægningen af midlerne op til sine formål, og derfor lyder anbefalingen, at udlægningsmodellen - med små tekniske justeringer – bevares i sin nuværende form.
Den anbefaling kan Århus Lærerforening ikke bakke op om. Foreningen opfordrer tvært imod til, at midlerne til undervisning i specialklasser kommer tilbage i en central pulje.
- Der er et stigende behov for en mangfoldighed af undervisningstilbud/skoleformer, hvor lærerne har specialkompetencer, der kan tilgodese kravene til særlig specialfagligt tilrettelagt undervisning, skriver foreningen i sit høringssvar.
- Århus Kommune kan og skal med sin størrelse løfte denne opgave centralt. Det forudsætter en overordnet koordinering, styring og målrettet prioritering af ressourcerne til netop dette område.
Århus Lærerforening finder det f.eks. tankevækkende, at der nu etableres et centralt ”Kompetencecenter for læsning” for at styrke indsatsen for ordblinde børn.
- Men er der i virkeligheden forskel på behovet for kompetencer og finansiering på dette område i forhold til de øvrige områder indenfor specialundervisningen?
Århus Lærerforening undrer sig over, at Århus Kommune vil bevare modellen, når det fremgår af evalueringsrapporten:
- at 83% af skolelederne ikke mener, at udlægningen har medført en frigivelse af ressourcer på skolen, som kan anvendes til at skabe inkluderende undervisning, og at
- 60% af skolelederne mener, at udlægningen har medført et øget fokus på de økonomiske aspekter frem for de pædagogiske aspekter.
"Det væsentlige er, at den specialpædagogiske bistand skal gives på baggrund af en faglig og saglig vurdering af elevens undervisningsmæssige behov. Der kan således ikke i vurderingen henvises til manglende økonomiske ressourcer”.
(Citat fra Folkeskolelovens vejledning)
