Almene lærerkompetancer

Relationskompetencen

- siger noget om, at lærerens parathed og evne til at indgå i gode sociale relationer med eleverne har stor betydning.  Det handler også om at være opmærksom på elevernes egen indflydelse på det, der sker omkring undervisningen. Et godt forhold til eleverne kan beskrives med ord som respekt, tolerance, empati og interesse for dem hver især. Alle elever har et potentiale for at lære – det, man kunne kalde et ressourcesyn frem for et mangelsyn. Og hensynet til den enkelte elevs særlige måde at lære på har lærerens interesse. Det øger både elevernes motivation for at lære, deres selvstændighed og ikke mindst det faglige læringsudbytte i det hele taget.

Didaktisk kompetence

- handler om, at læreren er sikker i sit fag og har fagligt overblik. Læreren vil i den situation ikke være bundet til en bestemt lærebog, men kan tilrettelægge timerne alt efter situationen og elevernes behov. Faglig sikkerhed stiver lærerens selvtillid af og muliggør altså, at undervisning er præget af mange forskellige tilgange. For undervisningen er der er opstillet klare mål, som afspejler høje forventninger til eleverne. Mål og aktiviteter hænger godt sammen, hvilket resulterer i gode læreprocesser hos eleverne. Samtidig er det af betydning, at læreren tydeliggør relationen mellem det indhold, eleverne arbejder med, og andre områder både inden for faget selv og udenfor.

Ledelseskompetencen

- betegner lærerens evne til at lede det, der foregår i klassen under løbende inddragelse af eleverne, for eksempel ved at give dem muligheder for forskellige valg i løbet af undervisningen. Læreren støtter elevernes læreprocesser bedst ved en tydelig struktur, fastholdelse af det centrale i det indhold, klassen arbejder med, samt en tæt forbindelse til det, eleverne har lært i foregående forløb. Det betyder bl.a., at læreren gentager tidligere lært stof og giver hurtig feedback til eleverne. En del af den tydelige struktur er også at have regler for klassens arbejde; vel at mærke regler, der er velbegrundede, og som opleves som rimelige og retfærdige. Også disse bør eleverne have indflydelse på. Læreren sikrer, at rammerne for klassens arbejde er hensigtsmæssige. Det betyder fx, at tiden bruges på vedkommende undervisning og læringsaktiviteter, at der er minimalt med forstyrrelser, at overgange mellem forskellige aktiviteter er smidige, og at timerne udnyttes til fulde.