Arrangementer og kurser Seniorarrangementer

Besøg på Kvindemuseet

Kvindemuseet

af Kirsten Boelt

Onsdag den 28. august 2019 deltog vi i en videnssalon med formidlingsinspektør Anna Svenning. Emnet var ”Seksualundervisning gennem tiderne”, og vi fik en fin og munter kulturhistorisk gennemgang af dette emne fra 1800 tallets fortielse til vor tids elevinddragende undervisning.

Vi sang bl.a. Jo Jacobsens børnesang fra 1930’erne og så satiretegninger af lærere, som i 1970 blev forpligtet til at undervise i emnet.

Bagefter var der input fra tilhørere, og vi blev enige om, at langt er vi nået, men det er stadig et prekært emne især med de nye udfordringer, som de sociale medier giver.

Kaffe og te i caféen inden dagen sluttede med en rundvisning i museets faste udstilling.