Danmarks Lærerforening har udviklet et spil om muligheder og udfordringer for lærerprofessionen.
Formålet med spillet er at give kredse, lokale afdelinger af Skolelederne, tillidsrepræsentanter og skoler mulighed for at drøfte, hvilke muligheder og udfordringer lærerprofessionen står over for, for derigennem at styrke den lokale diskussion om lærerrollen og lærernes professionsbevidsthed.
Spillet
Består af en spilleplade, en række spillekort med situationsbeskrivelser samt en manual, der beskriver, hvordan spillet gennemføres, og hvordan der samles op på drøftelsen. Det er vigtigt, at spillereglerne gennemgås, inden spillet påbegyndes.


