Startskuddet på kampagnen Pas på dig selv og på hinanden blev synkront spillet i gang på de århusianske folkeskoler fredag d. 18. september.
Det var den spritnye cd med ÅLF-styrelsens indspilning af kampagnesangen ’Må man rose en kollega’, der erobrede det store fredagsfrikvarter og varmede op til foreningens fokus på det psykiske arbejdsmiljø. På Katrinebjergskolen kiggede en enkelt lærer pinligt beklemt ned i bordet, mens de fleste smilede stort, og mange nynnede med og klappede til, da styrelsens sprøde røster gjaldede ud over lærerværelset… |




