Aftalen om sikkerhedsarbejdet i Børn og Unge for så vidt angår skoleområdet er en revision af en tidligere aftale fra 2007.
Revisionen gælder følgende punkter:
- Den aktuelle aftales fokus på certificeringsopgaven ændres til et tilsvarende fokus på kompetenceudvikling af sikkerhedsgrupperne på skolerne. Kompetenceudviklingen skal sikre, at sikkerhedsgrupperne kan spille en mere aktiv rolle i at udvikle og forbedre arbejdsmiljø og trivsel lokalt – hvad enten det drejer sig om det fysiske, det psykiske arbejdsmiljø eller den generelle trivsel på skolerne.
- Aftalen omhandler 1 valgt sikkerhedsrepræsentant, der frikøbes hertil. Finansiering heraf følger af den aktuelle aftale.
- Aftalen træder i kraft den 1. august 2008 og kan opsiges med 6 måneders varsel til den 1. i en måned. Dog kan opsigelse tidligst ske fra 30. januar 2011 til ophør den 1. august 2011.
- For så vidt der laves en samlet aftale om kompetenceudvikling af sikkerhedsgrupper med alle parter fra aftalen af 2. januar 2007 er Århus Lærerforening og Børn og Unge enige om, at nærværende aftale integreres heri.
Hent aftalen fra 2007 her (PDF).

