Spørgsmål om ny arbejdstid

Repræsentanter for Børn og Unge og Århus Lærerforening har samlet op på en række spørgsmål, som har været er rejst på de forskellige skolers møder omkring den nye arbejdstidsaftale.

Notatet er opbygget sådan at det generelle udgangspunkt er beskrevet i punkt 1 og 2, elementer som udløser supplerende tid er beskrevet i punkterne 3 til og med 5, mens øvrige spørgsmål er beskrevet i punkt 6 til og med 8.1.

1. Beregning af årligt undervisningstimetal
Lærerens årlige undervisningstimetal i et givet fag fastsættes som udgangspunkt i forhold til antal ugentlige lektioner i en normal uge. Det årlige undervisningstimetal anvendes samtidig ved indberetning til Undervisningsministeriet af elevernes timetal (udmeldt undervisningstimetal jf. folkeskolelovens § 16). Beregningen af undervisningstiden baseres som hovedregel på et skoleår á 40 uger.

Eksempelvis udgør 1 ugentlig lektion á 45 minutter i grundskemaet således 30 årlige undervisningstimer i lærerens arbejdstidsberegning. I forbindelse med efter- og videreuddannelse (eks. diplomuddannelse på heltid), ved til- eller fratræden i løbet af skoleåret og ved semesterdelte valghold, vil beregningen skulle laves på baggrund af et antal uger færre end 40.

2. Grundskemaet
Nogle skoler har hidtil arbejdet med meget fleksible skemaer, f.eks. lagt ugevis, og har således ikke behov for et helårligt detaljeret grundskema med lokalefordeling m.m. Hvis skolen ikke har behov for et traditionelt helårligt grundskema, kan man af hensyn til arbejdstidsberegningerne godt nøjes med noget mere simpelt. Grundskemaets daglige eller ugentlige undervisningstimetal skal kunne konstateres for den enkelte lærer i en række situationer, som blandt andet beskrevet herunder. Af hensyn til arbejdstidsbereg­ningen vil en lærers ”grundskema” derfor godt alene kunne bestå i fastlæggelse af et dagligt gennemsnitligt undervisningstimetal.

3. Alternative dage, temauger m.m.
Der kan i skolens aktivitetskalender (jf. den centrale aftales bilag 1) fastlægges enkelt­stående dage og/eller hele uger med alternativ tilrettelæggelse af undervisningen, f.eks. temadage, sidste skoledag før jul, motionsdage, temauger, fleksuger, fordybelsesuger m.m. 

Fastlæggelse af sådanne dage/uger medfører ingen ændring i ovennævnte beregning. Hvorledes undervisningen tilrettelægges og varetages på sådanne dage/uger drøftes og fastlægges lokalt på den enkelte skole bl.a. under hensyntagen til periodernes varighed, de involverede læreres beskæftigelsesgrad, ugentlige undervisningstimetal m.m.

4. Prøveperioden og prøveakkorden
De på forhånd beregnede timer i afgangsklasserne (jf. afsnit 1) indgår i lærerens grundskema på prøve- og censordage. Grundskemaets timetal suppleres med prøveakkordens timetal. Den supplerende tid jf. prøveakkorden kan indregnes på følgende måder:

1. Timerne kan medtages i opgaveoversigten under ”andre opgaver”. Læreren står til rådighed for andet arbejde i grundskemaets frigjorte lektioner i prøveperioden, jf. § 8.
2. Det kan aftales, at tiden i prøveakkorden ikke indgår i opgaveoversigten, men gives i form af frihed i frigjorte lektioner i prøveperioden. I givet fald anvendes omregningsbestemmelserne i aftalens § 8 når prøveperioden planlægges. Se eksempel og betingelser herunder.
3. I udtræksfagene kan man også vælge at holde akkordens timetal ude af arbejdstidsberegningen og i stedet honorere kontant med den sats der er aftalt mellem DLF og KL.

Eksempel på metode 2: Der er 20 skoledage i prøveperioden hvor afgangsklassernes skema er aflyst.

Læreren har 20 lektioner om ugen, heraf 3 hver skoledag i 9. klasse. Der er 22 elever i 9. klasse og læreren skal have dem op i dansk 2 dage og ud som censor i dansk 2 dage.

Prøveakkorden udløser derfor 46 timer.

Læreren er i 16 af de 20 skoledage i prøveperioden frigjort for 3 lektioner daglig, i alt 48 lektioner. Ved anvendelse af aftalens ”vekslingsbestemmelser” i § 8 kan de frigjorte lektioner ved omregning anvendes til honorering af akkordtimerne. For hver lektion læreren gives fri finansieres 0,75 x 2,23 = 1,67 time af akkordens timetal. Hvis læreren gives fri i 28 af de 48 frigjorte lektioner, er akkordens timetal dermed afregnet.

Aftaleparterne er enige om at denne metode kan anvendes under forudsætning af at friheden kan gives på en måde, der af læreren kan udnyttes som reel frihed. Der peges på muligheden for at lave skemaændringer, med henblik på også i prøveperioden at skabe sammenhæng i undervisningen.

5. Lejrskoler
Grundskemaet er gældende på lejrskoledage og suppleres jf. lokalaftalen med 9 timer pr. dag.

6. Fleksibel skemalægning
Ud over de dage hvor lærerens grundskema jf. ovenstående punkter fastholdes, lægger aftalen ingen hindringer for en fleksibel skemalægning. Den registrering, der bliver behov for, vil i givet fald alene være et ”plus/minus-regnskab” i forhold til lærerens normalskema.

7. Efter- og videreuddannelse
Tid til efter- og videreuddannelse indgår i arbejdstidsberegningen som ”andre opgaver”. På forhånd kendt og planlagt efteruddannelse, der vil ligge som hele dage/uger, influerer på beregningen af lærerens undervisningstid således at der i disse situationer skal beregnes på et ugetal der er mindre end 40.

Heldagskurser på enkeltdage der ikke er forudset fra årets start, men dukker op i løbet af året, indgår i stedet for den planlagte undervisning, og medfører ingen ændringer i arbejdstidsberegningen.

Der skelnes mellem faglig ajourføring og kurser således at hvis en lærer deltager i en faglig aktivitet udenfor skolen er der tale om faglig ajourføring indenfor denne læreres fagområder, hvis det er denne enkelte lærer der vurderer om deltagelse er hensigtsmæssig. Faglig ajourføring forudsætter derfor, at læreren i forvejen udfører opgaver indenfor dette fagområde. I disse tilfælde er tiden indregnet i faktoren for opgaver i tilknytning til undervisningen.

Er det skolens leder, der vurderer og beslutter deltagelse i ovennævnte faglige aktiviteter, er der tale om kursusvirksomhed – og dermed efter- og videreuddannelse - som indgår i andre opgaver.

8. Ligger en opgave i tiden til opgaver i tilknytning til undervisningen eller i andre opgaver?
Af den centrale arbejdstidsaftales § 3, stk. 6 og § 4 stk. 1 fremgår hvilke opgaver der hører under opgaver i tilknytning til undervisningen og opgaver hvortil der skal afsættes timer under ”andre opgaver”.

Hvis man på skolen, efter at have ”konsulteret” disse paragraffer stadig er i tvivl om placeringen af en opgave, opfordres man til at rette henvendelse til aftaleparterne for nærmere afklaring.

Det bemærkes særligt, at der i § 4 stk. 1h tales om opgaver vedrørende skolens virk­som­hed. Dette skal forstås således, at når lærere udfører opgaver der får virkning for hele skolen er der tale om opgaver der skal indgå under andre opgaver. For eksempel indgår opgaver med planlægning af en Skolernes Motionsdag (der omfatter hele skolen) i andre opgaver, mens lærernes deltagelse i den planlagte aktivitet med eleverne er en del af undervisningen/opgaver i tilknytning til undervisningen..

9. Prøveakkord 10. klasse

Ved afvikling af prøvehold med få elever, kan der aftales afregning efter medgået tid på den enkelte skole.

10. Sjette ferieuge
Som det vil være bekendt indeholder den nye arbejdstidsaftale, i modsætning til den gamle, ingen særbestemmelser vedrørende timetallet som 6. ferieuge indgår med.

Det betyder at det nu er ferieaftalens bestemmelser der gælder. Hertil kom mer bemærkningerne til arbejdstidsaftalens § 4, stk. 1, hvori der er præciseringer af tidspunkt for den ansattes valg, feriens indflydelse på nettoarbejdstiden og muligheder for placering af 6. ferieuge.

Skolelederen fastsætter tidspunkt for lærerens meddelelse om afvikling, udbetaling eller overførsel af ferietimerne. Fastsætter skolelederen intet tidspunkt skal meddelelsen gives senest 1. maj.

Der er en række forskellige muligheder:

Læreren ønsker ikke at afholde 6. ferieuge, men fortrækker at få den udbetalt. Ferietimerne (37 timer ved fuld optjening) indgår følgelig ikke i arbejdstidsberegningen og beløbet udbetales efter ferieårets afslutning ved lønudbetalingen ultimo maj.
Læreren ønsker at afholde 6. ferieuge. Feriens placering skal fastlægges i kalenderen. Ugen kan ikke af læreren kræves placeret på skoledage, men hvis forholdene tillader det, kan det aftales med skolens ledelse. I modsat fald placeres ferietimerne på skolefridage efter lærerens ønske, f.eks efterårsferien, hverdage i juleferien eller andre skolefridage i ferieåret. Hvis feriedage placeres på skolefridage indgår timerne (37 timer ved fuld optjening) i arbejdstidsberegningen under ”Andre opgaver”, jf. arbejdstidsaftalens § 4, stk. 1, pkt. o. Ferietimer der aftales afviklet på skoledage indgår ikke i arbejdstidsberegningen, idet forudsætningen jo er, at der er beregnet undervisning m.m. i alle 40 uger, og ferien ”afløser” således de planlagte arbejdsopgaver..
Der kan mellem læreren og skolelederen indgås aftale om at timerne fra 6. ferieuge overføres til afvikling i et senere ferieår. I det skoleår ferien afvikles indgår timerne i arbejdstidsberegningen under ”Andre opgaver” hvis feriedagene placeres på skolefridage, men ikke hvis de placeres på skoledage.
Kombinationer af ovenstående 3 muligheder.

11. Tilstedeværelse
Aftalens § 7 stk. 2 siger, at ”arbejdet foregår på skolen eller uden for skolen efter nærmere drøftelse med skolens ledelse”. I bemærkningen til denne bestemmelse er det vi finder aftalens ord om tilstedeværelse og muligheden for at udarbejde en plan for tilstedeværelse, herunder om skolelederens mulighed for i den sidste ende at fastlægge en sådan plan. Det forudsættes, at en sådan planlægning skal give mening i forhold til arbejdsopgaverne og at de fysiske rammer er i orden.

I forhold til udførelsen af opgaverne i tilknytning til undervisningen gør der sig det særlige forhold gældende, at tidsrammen til disse opgaver som udgangspunkt udfyldes af læreren og lærerteamet. Sigtet er en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning, med mulighed for løbende prioriteringer og omprioriteringer, så arbejdsopgaverne tilpasses de aktuelle behov i undervisningen. 

Denne hensigt må man derfor medtænke, når man på skolen eventuelt drøfter plan for tilstedeværelse. Den nye arbejdstidsaftale indeholder ingen bestemmelser om mødeplan i den forstand vi hidtil har brugt dette begreb. Der er således ingen varslingsbestemmelser og ingen tillæg for omlagt tjeneste. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt, hvis man på skolen udnævner en bestemt ugedag til den faste mødedag, hvor man normalt placerer de nødvendige møder, lige som man bør være opmærksom på, at man ikke laver en tilstedeværelsesplan så fast struktureret, at ovennævnte overordnede formål forpasses.

12. ”Kick på sproget”
Anvendelsen af ”Kick på sproget” er en del af den supplerende undervisning i dansk som andet sprog ift. til elever henvist efter L594 og den ressource, der er udmeldt i forbindelse hermed.
Selve ressourceudmøntningen på den enkelte skole kan i relation til den nye
arbejdstidsaftale foregå på flere måder.

Udmøntningen kan være en del af undervisningsopgaven og tilknyttede opgaver i forbindelse med undervisningen (fx som hold/tolærer/støttetimer til involverede lærere dvs. klassens lærere/tosprogskoordinator/ sprogstøtte- lærere/specialcenterlærere mv.). Udmøntningen kan også være en del af ”andre opgaver”.
Fx kan lærere i sprogstøttecenter eller specialcenter have tid i andre opgaver, til at hjælpe med at indsamle sprogdata. Endelig kan udmøntningen selvfølgelig være diverse kombinationer af ovenstående.

Da skolerne har forskellige tilgange til løsning af opgaver, peger vi ikke på en bestemt model, men anbefaler, at de enkelte skoler nøje overvejer hvilken løsning, der skaber den største sikkerhed hos den enkelte lærer, der har eleverne.