Tillykke med din læreruddannelse
Som ny lærer får du ansvaret for de elever, der bliver betroet dig. Dine første skoledage er nogle spændende dage fyldt med spørgsmål. Nogle spørgsmål trænger sig måske i særlig grad på: Kan jeg påtage mig ansvaret? Hvordan er det system indrettet, som jeg skal agere i? Hvad får jeg i løn? Hvor kan jeg finde støtte?
Arbejdet i skolen vil som ny lærer til tider virke overvældende og meget omfattende, så det er vigtigt at du passer på dig selv og husker, at der er ingen der forventer, at man kan det hele fra starten .
Her på siden kan du ude til højre finde nogle relevante links for dig som nyuddannet, men der er meget andet vigtig og brugbar information på aalf.dk. Læs også om blandt andet introordninger.
Husk, at Århus Lærerforening er til for at understøtte dig i dit arbejde som lærer i Århus.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for et godt råd.
Søren Jordhøj Aakjær, formand i ÅLF
Støtte nye lærere
Websitet Støtte til nye lærere - nationalt og internationalt indeholder viden om, hvordan man bedst støtter nye lærere i deres første tid i professionen
Sitet indeholder bl.a.
- 18 eksempler på "best practice" i danske kommuner, skoler og organisationer
- Resultatet af undersøgelsen "Kortlægning og formidling af lokale danske erfaringer med, hvordan nye lærere kommer godt i gang" gennemført i 2009-2010
- Links til brug for nye lærere (der kan supplere den support, en ny lærer bør få gennem egen skole og kommune)
- 27 filer med over 500 sider supplerende materiale
Se sitet her.


