TV serien fra Gauerslund Skole handlede ikke om onde købmænd og fæle trolde – men om liv i skolen.
Af Hans Henrik Knoop
Hermed følger mine kommentarer til Per Kjeldsens / SOPHIA’s artikel ”Købmand Schmidt og troldmand Knoop kom lige forbi Gauerslund Skole”, der for snart længe siden er publiceret af Aarhus Lærerforening.
Jeg har ikke kunnet svare tidligere, da ingen har orienteret mig om indlægget, som jeg fandt på nettet ved et tilfælde. Det undrer mig, at jeg ikke er blevet orienteret om indlægget, inden det blev publiceret, for i en sådan sag må det vel være væsentligt for læserne at vide, hvad den anden side mener også.
Som indledende forbehold vil jeg også gerne tilkendegive, at jeg synes, Per Kjeldsens artikel både fagligt og etisk er under et niveau, der er værd at bruge tid på. Hvorfor Per Kjeldsen vælger at skrive i så lav en form, ved jeg ikke, for jeg mindes ikke et eneste eksempel på, at noget sådant har gavnet folkeskolen tidligere – Tværtimod. Og jeg tror af samme grund heller ikke, det vil være til nogen nytte, om jeg forsøgte at give ham igen af samme skuffe. Så det afholder jeg mig fra i håbet om at kunne samarbejde med Kjeldsen fremover.
Hvorom alting er: Per Kjeldsen være ganske rolig for, at SKOLEN ikke på nogen måde var udtryk for, at jeg eller andre ville være videnskabeligt uredelige. Og selv i tilfælde af, at vi havde været onde købmænd og fæle trolde alle sammen, ville det ikke have været muligt at være videnskabeligt uredelige, for SKOLEN var slet ikke nogen videnskabelig undersøgelse, hvilket vist efterhånden er blevet klart for enhver, der har fulgt debatten! Og hvis nogen har formidlet SKOLEN som videnskab, skal jeg selvfølgelig være den første til at beklage det.
Her følger nogle, forhåbentlig opklarende, pointer, der også er brugt i debatten på folkeskolen.dk. For overskuelighedens skyld er de opstillet i punktform.
1. Teorier, metoder og redskaber vedr. læringsstile må selvfølgelig ikke sælges som mere, end der er: Potentiel hjælp til undervisningsdifferentiering i skolen og potentiel hjælp til at lære i almindelighed. Hvis nogen, inklusive SOPHIA, har kendskab til nogen, som tror, at læringsstile er mere end det, bidrager jeg gerne til opklaring. Enhver – inklusive det pædagogiske personale i Gauerslund – ved, at både Svend Erik Schmidt og jeg selv til daglig har en langt mere nuanceret og forbeholden tilgang til læringsstile end den, der kom frem på TV. Vi er blot begge blevet eftertrykkeligt belært om, at dét med nuancer og forbehold er for ”langhåret” til, at folk gider høre om det i denne type TV-programmer. Altså stod vi med valget mellem at lave forsimplet TV eller ikke lave TV. Vi valgte det første, men er altså også de første til at melde os på banen, hvis nogen skulle være blevet forledt til at tro, at læringsstile fungerer som trylledrik. Selv mindes jeg heldigvis ikke nogensinde at have mødt en person, der troede på læringsstilsbaseret heksekunst, og jeg tror såmænd ikke, der er politikere, som er så naive heller. Men jeg anerkender at risikoen kan være tilstede, og vil til enhver tid gøre, hvad jeg kan, for at forhindre at folk ikke bliver vildledt.
2. Og delvist overlappende førnævnte: Jeg tror ikke, nogen er blevet vildledt af resultaterne i SKOLEN. For det første fordi der som bekendt blev skabt rigtig gode resultater i Gauerslund – MED brug af læringsstile, uden at vi dog kan sige noget videnskabeligt om, hvorvidt det var PÅ GRUND AF læringsstile. For det andet fordi enhver anvendelse af læringsstilsbaseret pædagogik, jeg selv har været involveret i, eller har nærmere kendskab til, er baseret på tilgange, i hvilke læringsstilene blot indgår som redskabselementer i en samlet pædagogisk tænkning. Og jeg ser ikke tegn på, at dette skulle ændre sig til andet end det bedre: Samtlige de konsulenter og praktikere, jeg samarbejder med om læringsstile, er mig bekendt fuldt bevidste om de forbehold SOPHIA fremfører, og det bør de også være.
3. SKOLEN er ikke ”en videnskabelig undersøgelse”, som SOPHIA åbenbart har troet, og som de er bekymrede for, at befolkningen har troet. Efter debatten her kan jeg godt se, at der er noget, som må have været formidlet for dårligt/utilstrækkeligt, og det må også jeg lære af. Så lad mig endnu engang tydeliggøre: SKOLEN var for mig en meget interessant pædagogisk anekdote – også videnskabeligt - ligesom Plan B - men videnskab var det selvsagt ikke. Derfor kan vi heller ikke sige noget præcist om effekten ved at bruge læringsstile, eller om hvor meget lederen, lærerne, forældrenes opbakning eller maden betød for resultaterne. Hvad vi imidlertid kan se er, at da der blev skruet op for alle knapperne blev næsten alle elever på 4. årgang sikre læsere og næsten alle elever på 7. årgang sikre i matematiske grundbegreber, og næsten alle elever væsentlig gladere for at gå i skole – alt sammen vel at mærke i et af verdenshistoriens dokumenterbart rigeste og lykkeligste lande. ”Verdensklasse” er ikke noget begreb, jeg normalt selv bruger om det, men det er da svært at argumentere for, at det for nærværende skulle kunne blive meget bedre noget sted i verden. Og, måske endnu mere perspektivrigt: Det er svært at argumentere imod, at sådanne resultater også skulle kunne opnås på de andre områder i Gauerslund. Og igen: CEPOS-listen er reelt helt irrelevant for indholdet i SKOLEN, for på alle de faglige og trivselsmæssige områder, hvor vi har målt resultater/tilstande, er ”varen jo allerede leveret”. Vi ved selvfølgelig ikke, om den er langtidsholdbar, men meget tyder heldigvis på det. Selvfølgelig må pædagogikken ikke udarte i pædagogisk reducerende ”teaching-to-the-test”, men det har jeg såmænd fuld tillid til, at ledelsens og lærernes professionalitet automatisk forhindrer, fordi det vil være ulidelig kedeligt for alle parter. Og lad os så ikke glemme, at grunden til at computerspil og sport – og indirekte endda læsning af Harry Potter (hvor man ”kæmper” for at finde mening i teksten) – er sjovt, er at der her er tale om, hvad man kunne kalde ”learning-to-the-test”, så værre er det altså heller ikke med de test, hvis de bruges fornuftigt.
4. Jeg står ved hvert ord, jeg mindes at have skrevet eller sagt i forbindelse med SKOLEN (dvs. jeg mindes ikke noget, som jeg fortryder at have skrevet eller sagt), men på skærmen fik jeg som bekendt ikke mulighed for at udfolde noget som helst i detaljer, så jeg må henvise til mine tekster eller mine foredrag, hvis folk vil vide mere om baggrunden. Dermed er der heller ikke tale om nogen ”bekvem tilbagetrækning” fra min side, som SOPHIA vurderer. Og helt ærligt: Hvis nu SOPHIA prøver at gribe i egen barm et øjeblik – og tænker tilbage på vores korrespondance gennem det sidste halvanden års tid – så har jeg 1) for over et år siden skrevet til dem, at Plan B ikke var mere end en interessant anekdote, og ikke kunne generaliseres – og SOPHIA har 2) citeret mig for dette, og SOPHIA har 3) åbent tilkendegivet, at de har betragtet SKOLEN som et opfølgningsprojekt til Plan B, der var designet over efter samme grundlæggende principper som Plan B. Som eksempel på 2) og 3) er her, hvad SOPHIA SELV er citeret for at citere MIG for i Folkeskolen den 4. september 2008: "I videnskabelig forstand kan man ikke generalisere noget fra...(programmet, ES)...men alene dét, at det lod sig gøre at gøre så meget godt for eleverne på så kort tid, gør selvfølgelig eksperimentet til en interessant anekdote (også videnskabeligt)". Altså kan det vel ikke være så overraskende for SOPHIA, at jeg nu skriver, at det stadig er sådan. Jeg håber, vi nu kan komme videre med arbejdet. Jeg er enig i, at meget bliver fremstillet alt for unuanceret i TV, og ville sådan ønske at SKOLEN ikke pludselig var blevet klippet ned til halv længde. Men det er altså ikke mig, der har ansvaret for TV2’s økonomi, eller mig der ved noget om programmers seerprofiler og TV-reception, så jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor det blev besluttet.
5. Jeg har selvfølgelig ikke på noget tidspunkt ønsket at sætte nogen troværdighed, jeg evt. måtte have, på spil. Og jeg må sige, at jeg heller aldrig har mødt nogen, der gav udtryk for, at de ønskede det, så det er en lidt mærkelig pointe at fremføre, synes jeg. Jeg er helt enig med SOPHIA i, at det er vigtigt, at debatten forbliver saglig, og at man ikke forfalder til uetiske udsagn om hinanden. Når jeg derfor kritiserer SOPHIA's faglighed, er det således heller ikke, fordi jeg tror, de er ude i noget ondt ærinde – jeg deler som bekendt langt hen ad vejen deres ambitioner om at bidrage til et solidt skolepolitisk beslutningsgrundlag – men fordi jeg synes SOPHIA's faglige grundlag indtil videre har været utilstrækkeligt. Dét, de fx har skrevet om læringsstile, er så vidt jeg kan vurdere, næsten lige så ensidigt fremstillet, som dét, de kritiserer TV2 for, og jeg har i flere omgange tilbudt dem samarbejde for bl.a. at få denne sag nuanceret. Eksempelvis tilbød jeg, straks efter, at jeg pr. mail modtog SOPHIA's seneste notat, SOPHIA at læse faktuel korrektur på det. Det takkede de skriftligt ja til, men det viste sig så, at notatet allerede var publiceret, så derfor sidder vi nu og skal redde trådene ud på denne måde.
6. Delvist overlappende ovennævnte: Jeg mener, der med SKOLEN var tale om ”sagligt fjernsyn til folket” – om end i en MEGET populær og ikke-videnskabelig form, som jeg også selv ville ønske havde været langt mere nuanceret, end tilfældet blev. Det var virkelig kun en meget, meget lille del af det samlede billede, der blev formidlet. Og lad mig endnu engang gentage: Hvis der virkelig findes politikere eller andre, som er blevet forledt til at tro, at læringsstile er trolddom og heksekunst, skal jeg være den første til at bidrage med opklaring. Og hvis SOPHIA virkelig kender til sådanne personer, er de mere end velkomne til at henvise dem direkte til mig. Alternativt vil jeg anbefale, at vi alle har tillid til, at også politikere så nogenlunde kan gennemskue, hvad der foregår. For ligesom jeg endnu har til gode, at møde en politiker, der tror på overnaturlige kræfter i skoleudviklingen, er jeg aldrig stødt på én, der ikke var klar over, at TV fremstiller en stærkt forenklet virkelighed.
Håber det giver mening.
God Jul og Godt Nytår!
Hans Henrik Knoop
