Målet er, at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse efter 2015.
Lone Hoffmann Hansen, Langkær Gymnasium ; Sussie Jensen, AAHUS TECH ; Birgitte Lykke Rasmussen, Aarhus Social- og Sundhedsskole ; Anette Winding Madsen, Risskov Skole ; Kisten Boelt, Strandskolen ; Dorte Risager, Holme Skole ; Birgitte Ulrich Jensen, Åby Skole
Ifølge Nudansk Ordbog betyder mentor vejleder eller rådgiver. Et nyt ord mentee er blevet introduceret, det betyder en person, der har tilknyttet en mentor.
I regi af ’Lærersamarbejde på tværs’, som er et samarbejde under Uddannelsesrådet mellem undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, har vi igennem de sidste to år i vores arbejdsgruppe forsøgt at klarlægge, hvordan forskellige mentorordninger fungerer her i Århus, specielt mentorordningen i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
Det har været en vanskelig og til tider diffus proces, da der hele tider dukkede nye aktører og nye informationer op på området. Vi har ikke kunnet afdække en koordineret og fleksibel indsats, som må være bedst for unge på kortere eller længere sigt, og som må være mest økonomisk.
Det følgende er en redegørelse for, hvad vi har fundet ud af, og hvilke tanker vi gør os om, hvordan denne ordning kunne bidrage til at opnå målet om, at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse.
Baggrund
I ’Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv’ (nr.873 af 07/07 2010) står der om mentorer således:
§ 11. Kommunen skal sørge for, at der gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning etableres en mentorordning. Mentorer yder personlig støtte til de elever i 9. og 10.klasse,, som skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelse.
Stk. 2. På kommunens initiativ etableres et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og områdets ungdomsuddannelsesinstitutioner om anvendelse af mentorer. Det lokale samarbejde skal sikre et tæt samspil med andre mentorordninger og kommunen og blandt andet medvirke til, at eleven kan have den samme mentor i 9.klasse, 10.klasse og de indledende dele af ungdomsuddannelsen.
Stk. 3. Kommunerne har pligt til at sikre, at den enkelte mentor er tilstrækkelig forberedt på den aktuelle mentoropgave, og at vedkommende har de nødvendige forudsætninger for at kunne løfte opgaven til gavn for den unge.
§ 12 Den unge skal give sit samtykke til at få en mentor tilknyttet, og for unge under 18 år skal forældremyndighedens indehaver ligeledes give sit samtykke hertil.
Denne bekendtgørelse er en videre bearbejdning af bekendtgørelsen fra 2008, som i Århus er udmøntet i følgende hensigtserklæring i
Notat: ’Århus Kommune Børn og Unge 6.oktober 2008’ om styrket indsats på unge-området :
Lærer ved at have mentor (hjælper)
En god overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse er helt central for, at alle unge faktisk bliver i stand til at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Det foreslås, at der etableres mentorordninger for en udvalgt gruppe af elever med dansk som andetsprog, der vurderes at have behov for særlig støtte og vejledning for at blive i stand til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve / 10.klasse prøven og efterfølgende en ungdomsuddannelse. Baggrunden herfor er, at elever med dansk som andetsprog klarer sig dårligere ved afgangsprøverne, og at gruppen tillige har det højeste frafald på ungdomsuddannelserne.
Mentorerne rekrutteres blandt de studerende ved byens videregående uddannelsesinstitutioner: f.eks. VIA (lærer og pædagogseminarierne), Ingeniørhøjskolen, Sygeplejeskolen, Århus Universitet, Handelshøjskolen og andre relevante uddannelser som f.eks. en erhvervsuddannelse. Århus har en mangeårig tradition som en god uddannelsesby og har den største procentvise koncentration af studerende i Danmark i forhold til indbyggertallet. Mentorprojekter medfører, at der skabes studierelevante jobs og medvirker derved til, at Århus kan konsolidere sin status som en dynamisk og attraktiv uddannelsesby.
Mentorordningen starter i folkeskolens 6./7. klasse og følger eleverne til afslutningen af 10.klasse.
Økonomi
Der afsættes 6 mio. kr. til ovenstående nye initiativer, heraf 2 mio. kr. til områderne, hvor mentorordningen indgår.
Intentionerne i bekendtgørelsen om, at ordningen skal rette sig mod alle elever, der skønnes at kunne få vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne, er i Århus blevet til et forslag om, at der etableres mentorordninger for en udvalgt gruppe elever med dansk som andetsprog.
Bekendtgørelsens målgruppe er i Århus-notatet blevet udvidet til at omfatte elever fra 6.klasse.
Ønsket om det tætte samarbejde med UU og andre mentorordninger på ungdomsuddannelserne og kommunen omkring den enkelte fremgår ikke af notatet fra Århus Kommune. UU er dog også i Århus Kommune udset til at spille en central rolle.
Og hvad er der så sket ?
Intentionen om, at det skulle være muligt at starte mentorforløb for elever allerede i 6.klasse, er ikke blevet til noget p.g.a. manglende økonomiske ressourcer.
Opgaven omkring rekruttering og uddannelse af mentorer til at løse opgaven blev udbudt i en licitation, som blev vundet af Mercuri Urval, som i status pr.26.11.2010 har rekrutteret og uddannet 104 mentorer. Der er indgået 185 mentee-aftaler, og antallet af igangværende forløb er 155. Disse og følgende oplysninger stammer fra et oplæg holdt af lederen af projektet hos Mercuri Urval :
Mentorernes uddannelsesmæssige baggrund fordeler sig på i alt 36 forskellige uddannelser, især på det humanitære område, men der arbejdes på at rekruttere flere fra naturvidenskabelige og praktiske områder.
Folkeskolen (dvs. skoleleder og/eller kontaktperson til Mercuri Urval) visiterer elever til ordningen, og Mercuri Urval kobler mentorer og mentee på baggrund af mentorpersonprofil og mentee-beskrivelse fra folkeskolen.
Der er 10 deltagende skoler i Århus : Tovshøjskolen, Center 10, Ellekærskolen, Skjoldhøjskolen, Søndervangskolen, Sødalskolen, Bakkegårdskolen. Vejlby Skole, Næshøjskolen og Holme Skole. Dette dækker bl.a. de såkaldte magnetskoler med en stor procentdel af tosprogede elever.
Aktiviteterne mellem mentor og mentee aftales mellem de to parter. Der er ikke nogen fastlagt beskrivelse af de enkelte aktiviteter, deres indhold, m.v. – det er snarere op til mentor og mentees lyst, evne og tid at finde de aktiviteter sammen, der giver mening og værdi netop for dem.
Aktiviteterne vil altid indeholde et praktisk, socialt eller fagligt element. Eksempler herpå :
- Lektiehjælp
- Udflugter
- Besøg på arbejdsplads eller uddannelsesinstitution
- Sportsaktiviteter
- Diverse research-aktiviteter i fht. Job & uddannelse/ungdomsliv
Der fortælles endvidere i oplægget, at siden projektets opstart i november 2009 er mentorordningen blevet en stor succes. Folkeskoleeleverne hører om projektet via mund-til-mund, og der er stigende efterspørgsel. De foreløbige tilbagemeldinger fra skolerne antyder, ifølge Mercuri Urval, også, at både den faglige udvikling og den personlige integration er blevet styrket væsentligt hos de elever, der deltager i mentorordningen.
Vi har kontaktet to af de involverede skoler, og de har henholdsvis 18 og 23 mentorforløb i gang, som de involverede elever er meget glade for det.
Alle skoler er på et tidspunkt blevet tilbudt at deltage i dette mentorprojekt, det er ikke muligt at se, hvor mange der har meldt tilbage, og på hvilket grundlag nogle skoler kan være valgt fra, hvis de er blevet det. Sandsynligvis er informationen om dette tilbud på en del skoler druknet i den massive strøm af informationer og tilbud i skoleledernes indbakke.
Udover dette er der i forbindelse med HOLD FAST-projektet i region Midtjylland sat et mentorprojekt i gang på nogle Aarhus-gymnasier.
Formålet er
- reduktion af fravær/frafald
- kompetenceudvikling af lærere til varetagelse af mentorfunktionen herunder
- metodeudvikling til spotning af elever, der har særlige behov.
Projektet vil kunne danne basis for skolernes fremtidige arbejde med brug af mentorer til reduktion af frafald.
Yderligere har vi fundet to brochurer fra UU Århus-Samsø. Den ene hedder ’Information til dig og dine forældre, Mentorordning i 10.klasse’ og henvender sig til elever i 10.klasse. Den anden hedder ’ Har du overvejet at blive Mentor ?’ Det er uklart, hvem den henvender sig til, og hvor den eventuelt vil blive uddelt. Den er måske en del af rekrutteringen af mentorer, som så senere bliver uddannet af Mercuri Urval.
Det har ikke været muligt for os at få præcist afklaret, hvor UU er henne i denne opgave, på trods af at der både i bekendtgørelsen og notat fra Århus Kommune bliver peget på, at UU har en vigtig rolle at spille i dette.
Det tætte samarbejde med f.eks. mentorordninger på ungdomsuddannelserne, som bekendtgørelsen lægger op til, er ikke blevet etableret. Det indgår ikke på nuværende tidspunkt i en overordnet plan for de unge.
Der er ved Social- og Sundhedsskolen ansat to mentorer på fuld tid, som har til opgave at støtte og vejlede de studerende på Uddannelsesstedet, f.eks. med kontakt i tilfælde af fravær, henvisning til hjælp o.lign. Det er tilfældigt, om en studerende fortæller, at vedkommende har en mentor tilknyttet, som er bevilget fra en anden instans, f.eks. de sociale myndigheder eller måske Kriminalforsorgen. Fra både SOSU og Aarhus Tech fortælles der, at der med mellemrum dukker personer op som mentorer for enkeltelever, uden at denne information er blevet givet videre til relevante personer på ungdomsuddannelsen.
Mentorordninger, som de beskrives her, er forholdsvis nye, og det kan være vanskeligt allerede nu at konkludere på resultaterne af dem, ligesom det kan være vanskeligt at konkludere på, om det netop er et givet mentortilbud, der har resulteret i et bestemt resultat. Det er et almindeligt problem, når man sætter menneskelige vilkår og relationer ind i statistikker og økonomiske overslag. Det kan blive spændende at se, hvordan man vælger at tackle det problem.
Hvorfor mentor og hvordan?
På baggrund af vore drøftelser i arbejdsgruppen og de oplysninger vi har kunnet finde, har vi nogle bud på, hvordan og hvor mentorordningen kan anvendes.
Mentorer kan med fordel tilknyttes elever med dansk som andetsprog, hvilket også er fokusområdet i de ordninger, vi er stødt på. Vi mener dog, at tilbuddet skal være tilgængeligt for alle elever, da en del elever, som har dansk som modersmål, kan have vilkår i livet, der gør det vanskeligt for dem at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Mentorer kan tilknyttes i overgangen til gymnasiale uddannelser for elever, der f.eks. kommer fra en ikke-boglig baggrund og har brug for hjælp og støtte i forbindelse med et mønsterbrud.
Derudover til elever, der har brug for hjælp og støtte, til at få struktur i hverdagen på f.eks. økonomistyring og praktiske ting, så disse ikke står i vejen for at gennemføre en uddannelse.
De to sidstnævnte situationer er i øvrigt blot nogle af de barrierer for, at unge kan tage en ungdomsuddannelse, som UU lister op i brochuren ’Information om uddannelsesparathed’. I alle de tilfælde, listen nævner, kunne en mentorordning være en mulighed, man kunne overveje.
I lyset af at mange grundskoler har valgt den afdelingsopdelte skole, ville det være hensigtsmæssigt, at det allerede i 6.klasse, hvor eleverne begynder på deres uddannelsesbog, bliver overvejet, om et mentorforløb er eller kunne blive relevant for enkelte elever, da det efter vores mening er vigtigt så tidligt som muligt at skabe et sikkerhedsnet under nogle elever i forbindelse med deres videre forløb i uddannelsessystemet. I skiftet mellem de forskellige afdelinger i grundskolen kan der, specielt for svage elever, opstå en del utryghed og behov for ekstra støtte, samtidigt med at vigtig information kan gå tabt.
For nogle elever vil det være hensigtsmæssigt at få en mentor tilknyttet, fra forberedelsen af valget af ungdomsuddannelse i 9. eller 10.klasse begynder og et par måneder ind i ungdomssuddannelsen for at sikre en mere tryg overgang.
Mentoren kan være behjælpelig med, at eleven deltager i brobygning, åbent hus arrangementer, kommer på besøg på ungdomsuddannelsen, får praktisk hjælp til at finde stederne og bliver præsenteret for alternative skoleformer. Mentoren kan yderligere deltage som voksenkontakt ved samtaler på ungdomsuddannelserne, samt hjælpe eleven med at holde fast i mødetidspunkter, arrangementer og deltagelse i disse. Denne opgave kunne også varetages af en person, som eleven kender fra grundskolen. Opgaven skulle formaliseres og aflønnes i tid eller penge.
Generelt kan der være tale om både kortere og længere varende mentorforløb. Der må skabes en fleksibilitet, da elevers vilkår er forskellige. Hvad den enkelte elev har behov for må klarlægges i et samarbejde mellem i første omgang eleven og dennes forældre, elevens lærere i grundskolen og UU-vejlederen på skolen, hvorefter der må ske en ordentlig overlevering til de relevante personer på ungdomsuddannelsen. Som et minimum er det meget vigtigt, at det anføres i uddannelsesplanen, om eleven har en mentor, så ungdomsuddannelsen ved det, og der kan etableres et samarbejde om opgaven.
Konklusion
Mentorordninger kan være et redskab i intentionen om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og der er mange initiativer i gang, som på hver deres måde kan være udmærkede og hensigtsmæssige i specifikke situationer. Problemet er, at der mangler fleksibilitet, overblik og en overordnet koordination af de mange initiativer, så disse målrettes, og man kan lære af hinandens erfaringer til gavn for de elever, det hele handler om. Om det er UU eller Børn og Unge, der skal være den koordinerende faktor i dette, er et spørgsmål, de to instanser må afgøre indbyrdes, vigtigst er, at det sker. Med så mange aktører på banen må der gå en masse viden og penge tabt i processen.
Hvis man tager udgangspunkt i oplysningerne fra Skjoldhøjskolen, kunne det tyde på, at der reelt i Århus Kommune kunne være behov for etablering af omkring 1000 mentorordninger i Mercuri Urval-udgaven (ca. 20 elever på hver af kommunens 50 skoler). Det er utopisk at tro, at det kan lade sig gøre, men det kunne overvejes, at der skabes forskellige udgaver. Vigtigt er det, at man på de enkelte skoler bliver ordentligt informeret om muligheden for at benytte en mentorordning og får klar og præcis information om, hvordan proceduren er.
Til slut omkring økonomien, som altid er en afgørende faktor, kan det nævnes, at hvis 5 elever fastholdes i en ungdomsuddannelse, finansierer dette, at 52 andre elever kan tilbydes mentorer, som kan være med til at sikre, at også de bliver fastholdt i en ungdomsuddannelse (AARHUS TECH).
