Rapport: Elever er ikke blevet dygtigere af folkeskolereform

Colourbox1252260
Skolereformen har ikke forbedret elevernes faglighed eller trivsel, konkluderer afsluttende evaluering af reformens elementer.

Der er ingen tegn på, at skolereformen fra 2014 med bl.a. flere timer i dansk og matematik har gjort eleverne dygtigere. Det viser den sidste rapport i det såkaldte følgeforskningsprogram, der hvert år siden reformens start har fulgt op på reformens effekter. Rapporten som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, står bag, konkluderer blandt andet, at ”folkeskolereformen endnu ser ud til at have begrænset betydning for eleverne”.

- I forhold til elevernes faglige resultater gælder det helt overordnet. Men vi kan heller ikke se en entydig tendens til, at reformen løfter nogle grupper elever mere end andre. Et stort formål med reformen var jo netop at løfte eleverne i bunden, siger seniorforsker ved VIVE Vibeke Myrup Jensen til Politiken.

Rapporten bygger på indsamlede data fra 2014 til 2018. Og hverken rapporten og de seneste nationale test eller internationale Pisa-undersøgelser viser fremgang i elevernes faglighed. Alle elever – både stærke og især svage – skulle ifølge reformens formål have mere ud af deres skolegang, og trivslen skulle højnes. Målene er langtfra indfriet endnu, og for formand i Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard giver det stof til eftertanke.

- Finansieringen af folkeskolereformen i 2013 var forudsat af, at lærernes samlede undervisningstimetal skulle løftes. Den manglende finansiering og økonomiske rammer er fortsat den samme ude på skolerne, og det udgør et problem, når så omfattende reformelementer skal gennemføres, siger Jesper Skorstengaard, der mener, at skolerne har skullet for meget på én gang, selv om de presset økonomisk. Det er én af årsagerne til, at skolereformen ikke har ført til bedre resultater.

Århus Lærerforenings formand opfordrer politikerne til at kigge på, hvad der rent erfarings- og forskningsmæssigt giver kvalitet i undervisningen:

- Den gode undervisning kræver tid til forberedelse og tid til efterbehandling, og deri ligger også et spørgsmål om finansiering. Politikerne skal give skolerne de nødvendige økonomiske rammer, så lærerne kan give eleverne den feedback og det nærvær i relationen, som vi ved, rykker elevernes faglige niveau og trivsel.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College, peger på, at reformens krav om flere timer ikke i sig selv fører til bedre faglige resultater, medmindre man putter den nødvendige kvalitet ind i undervisningen.

- Reformen har haft udmærkede intentioner, for man ville også have varieret undervisning, understøttende undervisning og krop og bevægelse. Men når man som én lærer til 28 elever skal varetage faglig fordybelse, kan det ikke lade sig gøre. Reformen har gode elementer i sig, men den har været dårligt udført, siger han til folkeskolen.dk

Overordnet konkluderer analysen, at der stadig er et stykke vej til alle reformelementerne - flere fagtimer, understøttende undervisning, bevægelse, åben skole, lektiehjælp samt pædagogernes rolle - er fuldt implementeret. Ligeledes tyder det på, at implementeringen af reformen på nogle skoler nærmest er gået i stå, mens der på andre skoler fortsat arbejdes for at styrke den.

 


 

Slutrapporten af folkeskolereformen

Forskerne har undersøgt betydningen af seks af grundelementerne i reformen, nemlig flere fagtimer, understøttende undervisning, bevægelse, åben skole, lektiehjælp samt pædagogerne rolle. I alt bygger analyserne på besvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2.300 pædagoger og 1.500 skoleledere samt registerdata fra Danmarks Statistik og fra over 400.000 elever.


 

 

Du kan læse mere om evalueringen af folkeskolereformen her:

- https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11880598/flere-timer-i-dansk-og-matematik-har-ikke-gjort-eleverne-dygtigere/

https://skoleliv.dk/nyheder/art7607606/28-konklusioner-fra-kulegravningen-af-skolereformen