I DLF’s håndbog for tillidsrepræsentanter er beskrevet tillidsrepræsentantens arbejdsopgaver. Denne beskrivelse dækker ikke alle lokale forhold.
Der afholdes månedlige møder for TR og TRS. Møderne foregår torsdage fra kl. 13.30 - 16.00.
Der skelnes her imellem 3 forskellige mødeformer:
- informationsmøder
- temamøder
- uddannelsesmøder
Det skal fremgå af årsplan/mødeindkaldelse, hvilken mødetype der er tale om.
Hvert andet møde afholdes som regionale møder i de 8 regionsgrupper. Disse møder giver i højere grad mulighed for erfaringsudveksling.
Møder på skolerne
TR opg TRS afholder efter behov
- møder i skolens faglige klub
- medlemsmøder på skolen
Styrelsesmøder
TR og TRShar mulighed for at overvære de åbne styrelsesmøder, jævnfør styrelsens forretningsorden.
Skrivelser
TR modtager jævnligt post fra kredsen.Indholdet spænder vidt, men skal selvfølgelig bidrage til at styrke det faglige arbejde. Her skal specielt nævnes "Aktuel orientering", som i kort form giver information om det sidste nye. ÅLF's hjemmeside forventes i løbet af 2008 udbygget med moduler, som giver mulighed for lukkede konferencer. Herefter vil orienteringen til TR foregå elektronisk.
Arbejdsmæssige vilkår
Tiden til TR-arbejdet aftales lokalt på de enkelte skoler.
Århus Lærerforening afholder hvert år på en af foreningens kursusejendomme et kursus for kredsens TR og TRS.
Ved kursusdeltagelse oppebæres diæter. Dette gælder også for deltagelse i Danmarks Lærerforenings grunduddannelse af tillidsrepræsentanter.
Midler til det lokale foreningsarbejde på skolerne
Den enkelte skoles faglige klub tilføres hvert år midler, der skal bruges til det aktive faglige arbejde på skolerne. Beløbet administreres af TR (gerne efter forslag fra medlemmerne).
Eksempler på anvendelse:
- indkøb af kaffe, vand, øl, brød til møder i skolens faglige klub
- dækning af portoudgifter
- kopieringsudgifter
- materialeudgifter


