Århus Lærerforening har gennemført et pilotprojekt med refleksive møder for tillidsrepræsentanter i perioden september til december 2008.
Projektet var en direkte forlængelse af et pilotprojekt med supervision af tillidsrepræsentanter – efterår 2007.
Projektet var ligesom det forudgående projekt gennemført i et samarbejde mellem Vicki Bruhn og Lisbet Jørgensen fra firmaet Intervision og Konsulent i ÅLF, Marie Færk.
Holdet bestod af 5 deltagere.
Målene var:
- at styrke tillidsrepræsentantens professionelle rolle og arbejde, igennem ”refleksive møder” mellem en fast gruppe tillidsrepræsentanter
- at få oparbejdet en fast og struktureret rutine i ”refleksive møder”
- at de ”refleksive møder” bliver brugt som et forum for en lærings- og udviklingsmæssig tilgang til problemfyldte dilemmaer i tillidsrepræsentantens arbejde
- at få et forum som øger muligheden for at bruge hinanden i gruppen – for blandt andet at minimere ensomheden i jobbet som tillidsrepræsentant
”Refleksive møder” er baseret på supervisionens fastsatte regler, værdier og opbygning - hvor der bliver arbejdet ud fra systemisk tænkning og den værdsættende forholdemåde.
Definition
Som resultat af projektets forløb kan det refleksive møde defineres som et møde mellem (fag)- kolleger på tværs af ansættelsessteder.
Mødet foregår i ’det professionelle rum’ i en struktureret form med aftalte spilleregler.
Deltagerne forærer på skift hinanden dels deres tid til at lytte, dels deres refleksioner på det dilemma og den forholdemåde til dilemmaet, som en given fokusperson bringer i spil.
Ved at give én fokusperson ad gangen tid og rum til at formulere sit dilemma og se på sit dilemma med nye vinkler via kollegernes refleksioner, styrkes lærings-og udviklingsprocessen i arbejdet med problemfyldte dilemmaer både for fokuspersonen og deltagerne i det reflekterende team.
Den reflekterende proces træner således den enkelte tillidsrepræsentant i både at se nuanceret på en given problemstilling og at arbejde nytænkende og fordomsfrit med konstruktive løsningsmodeller.
Arbejdsmetode
Et refleksivt møde foregår i det professionelle rum, og har derfor ligesom supervisionen rammer og regler, som skal overholdes.
Reglerne er vigtige at overholde, dels for at hver enkelt deltager kan få det optimale, professionelle udbytte, dels for at sikre trygheden for den enkelte deltager.
Der indgås en etisk kontrakt, som i supervision, det er en forudsætning, at hver enkelt deltager trygt kan bringe dilemmaer i fokus.
For selve dialogen gælder overordnet, at den enkelte deltager skal lytte og forholde sig anerkendende, stille undersøgende spørgsmål, fortælle om sine refleksioner ogikkegive gode råd. Samt følge de fastsatte regler.
Forløbet af et refleksivt møde
Hvert møde har en fokusperson og nogle ”menige” mødedeltagere (det reflekterende team), hvoraf én får som opgave også at være tidsholder. Et mødeforum bør højst tælle 8 deltagere i alt inklusiv fokusperson og tidsholder.
Tidsholderens opgave er at starte samtaleforløbet, ”sætte” runderne i gang og afslutte mødet. Tidsholderen starter med at fortælle, hvor lang tid der er til rådighed og er ansvarlig for, at der afsluttes inden for den fastlagte tid. Tidsholderen markerer således, når der er 10 minutter tilbage, så samtalen kan rundes ordentlig af.
Opgaven med at holde tiden er vigtigt, da tydelig tidsmæssig igangsætning og afslutning er med til at definere det professionelle rum og koncept: nu går vi i gang, nu er vi i det professionelle rum, hvor vi handler ud fra de fastsatte regler.
Tidsholderen kan også afbryde, hvis mødet bevæger sig væk fra det professionelle rum og koncept.
Fokuspersonen har op til 10 minutter til at fortælling om sit dilemma. Tidsholderen gør opmærksom på, når tiden er ved at være brugt.
Efter fortællingen er der tre minutter til forståelsesspørgsmål fra de øvrige mødedeltagere.
Som udgangspunkt består et refleksivt møde af to runder.
Første runde:
Efter fokuspersonens fremlæggelse af dilemma og eventuelle besvarelse af forståelsesspørgsmål, er det fokuspersonen tur til at være i en lyttende position.
Det reflekterende team taler sammen og ikke direkte til fokuspersonen. Teamet taler om fokuspersonens dilemma, siger ikke ”du” om og søger ikke øjenkontakt med fokuspersonen
Det er vigtigt, at fokuspersonen samtidig støtter det refleksive team i at tale sammen om dilemmaet ved at ikke at søge øjenkontakt med teamet. Ved at frigøre sig fra den nonverbale relationelle kontakt frigøres ressourcer for fokuspersonen til at lytte til samtalen, og trangen til at forklare og forsvare fjernes eller mindskes i betydelig grad.
Betydningen af pauser er væsentlig for både det refleksive team og for fokuspersonen. Der må godt være stille.
I første runde taler det refleksive team om, hvad hver enkelt hører i historien, hvilke problemstillinger, der er i spil, og hvad har fokuspersonen allerede gjort.
Anden runde:
Anden runde starter med, at fokuspersonen reflekterer over det, der er brugbart for ham/hende i det fortalte fra det reflekterende team. Det ”brugbare” defineres som de refleksioner, der – set fra fokuspersonen – rammer dilemmaets kerne og dermed også de udsagn, der gør en forskel og får fokuspersonen til at se sit dilemma med en anden og / eller bredere optik.
Fokuspersonen arbejder således udelukkende videre med ”det brugbare” og reflekterer højt over, hvilke tanker, det sætter i gang og hvilke nye vinkler på fortællingen, det eventuelt bringer i spil.
Når fokuspersonen har reflekteret over teamets første runde er det teamets tur til at stille refleksive spørgsmål, spørgsmål til tanker og forklaringer og hypotetiske spørgsmål.
Teamet giver således ikke svar og handlingsanvisninger til fokuspersonen, men stiller spørgsmål, de ”forstyrrer” fokuspersonens måde at anskue sit dilemma på.
Det vigtige er ikke, om eller hvad fokuspersonen svarer, men at teamet anerkender fokuspersonens dilemma og lader være med at komme med løsninger. Det er fokuspersonen, der via teamets refleksioner skal kvalificere sit eget arbejde med dilemmaet.
Tredje runde:
Projekter har fungeret således, at deltagerne sammen med proceskonsulenten har justeret regler og rammer undervejs.
Der er blevet arbejdet ud fra ”hvad virker bedst”. Det viste sig eksempelvis i den aktuelle gruppe, at det fungerede godt med en tredje runde, hvor fokuspersonen fortalte mere løst omkring dilemmaet – hvilke handlinger der allerede var foretaget, og hvilket fokus personen ville arbejde videre med efter dette refleksive møde.
