HUSK: Udgangspunktet for alle disse situationer er, at man fra starten først skal forholde sig til, om den nye opgave skal afløse en anden planlagt opgave, eller om den skal være en ekstraopgave. Kun i det sidste tilfælde taler vi om overtid, og man skal så tage stilling til udbetaling eller afspadsering. Kun i disse tilfælde bliver 50 % tillæg på løn eller tid aktuelt.

1. Overtid fra skoleårets start. Udbetaling
Efter drøftelse af opgaverne mellem lærer og skoleleder ender lærerens opgaveoversigt ved skoleårets start med 48 overtimer. Det aftales at timerne skal udbetales  løbende. Der udbetales hver måned 4 enheder med overtimesats (timeløn plus 50%).

2. Overtid fra skoleårets start. Afspadsering
Det aftales at de 48 timer overtimer skal afvikles i et efterfølgende skoleår. Uanset hvad der ellers sker, indgår disse timer som overtimer ved årsopgørelsen ved skoleårets afslutning (§ 9, stk. 4) og vil udløse 50% tillæg ved overførsel til afspadsering i et efterfølgende skoleår. Der skal m.a.o. afspadseres 72 timer.

3. Ændring i løbet af skoleåret. Undervisning til anden opgave
Skolelederen får brug for en lærer til en særlig funktion der hører hjemme under ”andre opgaver”. Det kunne f.eks. være at overtage en klasselærerfunktion midt i skoleåret. Det koster 37,5 timer. Der er mulighed for at fjerne en ugentlig lektion fra lærerens skema resten af skoleåret. Det aftaler man at gøre i de sidste 20 skoleuger, og afvikler derved 34,5 (20 * 0,75 * 2,23) af timerne på denne måde. De sidste 3 timer bliver overtid ved skoleårets afslutning.

4. Ændring i løbet af skoleåret. Ekstraopgave, undervisning
En elev skal på grund af særlige omstændigheder fra begyndelsen af november have eneundervisning i hjemmet i 10 lektioner ugentligt, foreløbig for en måned, men måske længere. Skolelederen aftaler med en af klassens lærere at han påtager sig opgaven, og der er ikke mulighed for at modregne med bortfald af andre opgaver. Det aftales om timerne skal udbetales løbende eller samles sammen til afvikling i et senere skoleår. Opgaven medfører transporttid for læreren. I tidsopgørelsen indgår transporttiden og den aftalte undervisningstid gange 2,23. En lektions undervisningstid på 45 minutter udløser 0,75 * 2,23 = 1,6725 arbejdstimer. De konkrete lektioner og den tilhørende ”faktortid” registreres sammen med transporttiden, udbetales månedsvis med løntillæg eller indgår i årsopgørelsen med 50 % tillæg til afspadsering , alt efter hvilken model der er aftalt.

4. Ændring i løbet af skoleåret. Ekstraopgave under ”andre opgaver”
En klasselærer bliver sygemeldt i nogen tid. I stedet for at lade vikaren overtage klasselærerfunktionen, vælger skolelederen at aftale med matematiklæreren, at hun tager klasselærerfunktionen under sygemeldingen, og det aftales om timerne skal udbetales eller afspadseres i et efterfølgende skoleår. Timerne opgøres som en forholdsmæssig del af klasselærerakkorden f.eks. i forhold til antallet af skoledage eller skoleuger. De opgjorte timer udbetales med normaltimeløn plus 50% eller afspadseres som det opgjorte timetal plus 50%.

5. Vikartimer. Enkeltstående
En lærer bliver syg. En kollega bliver bedt om at tage en engelsktime i 5. b i forlængelse af sit sædvanlige skema en tirsdag. Det aftales at timen udbetales. Tiden beregnes som lektionslængden gange 1,33 (særlig lav faktor på 0,33 for enkeltstående løse vikartimer). For en 45 minutters lektion giver det 1 time, som udbetales med normaltimeløn plus 50 %.

6. Vikartimer, længerevarende
Den sygemeldte lærer meddeler dagen efter at hans sygdom bliver længerevarende, mindst 3 uger. Kollegaen kan godt tage alle engelsktimerne i 5. b. Det aftales at timerne stadig udbetales. Nu beregnes en lektion med den almindelige faktortid for undervisningstimer fordi den lave faktor på 0,33 alene gælder for vikarforløb af højst én uges varighed. Hver lektion tæller nu 0,75 * 2,23 = 1,6725 timer som udbetales med normaltimeløn plus 50%.