Arrangementer og kurser Seniorarrangementer

Musik med Karsten Holm

Af Jonna Andersen

Sanger Karsten Holm forvandlede sig hurtigt til Kim Larsen til vores hyggelige arrangement på Elværket i september 2020. Der blev fortalt om Kim Larsens liv, og det hele blev kædet sammen med hans dejlige sange. Den første var ”Langebro”, som egentlig skulle handle om Knippelsbro, men den var svær at synge på. Kim Larsen uddannede sig til lærer og var i praktik i Korsør, og den oplevelse blev til ”Blaffersangen”. I et af Kim Larsens ægteskaber fandt han inspiration til ”Kvinde min”, og sådan fortalte Karsten Holm om hele forløbet og sluttede af med ”Moder jord”.

Vi havde en rigtig dejlig eftermiddag med en engageret formidler og sanger med en utrolig flot stemme. Karsten Holm gav også nogle bud på, hvad han ellers kan, og næste gang kunne det meget nemt blive om Elvis Presley.