Arrangementer og kurser Seniorarrangementer

Rundvisning på Blixens

På toppen Af Blixens hus i Brabrand har man en flot udsigt ud over Aarhus by og bugten.

Af Jonna Andersen

På en solrig forårsdag var Seniorklubben på rundvisning på Blixens og fik set den 20.000 kvadratmeter store spændende bygning indefra. I stueplan er huset åbent for alle borgere, og på resten af husets 6 etager er der arbejdsplads for ca. 1000 medarbejdere fordelt på Teknik og Miljø, Affaldvarme/Kredsløb, Familiecenteret og Lokalpolitiet. Kontorerne ligger i yderkanten af etagerne, så der er blevet plads til et mødetårn i midten, hvor auditoriet også ligger over to etager.

Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema, og der er tænkt på at skabe gode arbejdsforhold for alle. Huset er bygget af mange materialer – også genbrug. Der er brugt beton, træ, mursten, glas og planter. Mange af væggene indbyder til, at man rører ved dem bl.a. træstave, stålkonstruktioner og fliser. Europas højeste plantevæg er synlig i 6 etager og er et flot syn.

Udover rundvisningen var der traktement på Café Europa, og det kan varmt anbefales at besøge caféen i forbindelse med et besøg på Blixens.