Afskaffelse af store bededag sænker serviceniveauet i det offentlige

St bededag - debatindlæg JP 30012023
Danskerne arbejder meget og effektivt, så derfor vil det kunne mærkes, hvis store bededag afskaffes.

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten 30. januar 2023

Regeringen vil med lovforlaget om at afskaffe store bededag spille rollen som arbejdsgiver og diktere en stigning i antallet af arbejdstimer. Men når det handler om det offentlige arbejdsmarked, så bliver spørgsmålene: Kan leverpostejen overhovedet smøres tyndere ud? Og har hunden overhovedet nogen hale tilbage?

For i lovforslaget står der, at store bededag afskaffes, uden at det samlede antal timer i det offentlige stiger. Man kunne spørge, hvordan kan det lade sig gøre? Teorien i lovforslaget er som eksempel, at lærerne i skolen skal arbejde en ekstra dag i løbet af skoleåret. Men skolelederen må ikke ansætte flere lærere til disse ekstra timer. Og da lærerne ifølge forslagets logik skal aflønnes for den ekstra dags arbejde, så skal skolelederen faktisk begrænse antallet af lærere på skolen for at finde lønnen til den ekstra arbejdsdag.

Det følger lovforslagets hensigt om at øge arbejdsudbuddet med 2.700 offentligt ansatte. Og det kunne jo give mening, hvis vi udelukkende var fokuseret på mangel på arbejdskraft. Men resultatet af forslaget er, at service i det offentlige bliver ringere alle andre dage i kalenderåret, når skoler og børnehaver m.v. skal holde en ekstra dag åben og have færre ansatte. Har det danske samfund en interesse i det? Sammen med andre problemer, der skal løses, som f.eks. den demografiske ubalance i det offentlige, der ligeledes er beregnet til at koste 2.700 offentlige ansatte.

Ja, der er flere forslag i regeringsgrundlaget, som også skal finansieres via en øget produktivitet i det offentlige, bl.a. nedlæggelsen af jobcentrene. Så bliver spørgsmålet: Hvordan skal de offentligt ansatte leve op til ambitionerne og forventningerne til kvaliteten af det, der skal præsteres? Er det nok, at regnestykkerne går op, hvis de ansatte ikke længere kan følge med? Hvis eleverne i skolen øger deres mistrivsel parallelt med mange andre lignende historier, som medierne har fortalt gennem de senere år?

Forslaget rammer tværs igennem den danske aftalemodel. En model, der gennem sit virke har bevist at være i stand til at sikre et fornuftigt arbejdsmarked til gavn for værdierne i det danske samfund. Danske lønmodtagere yder en indsats i et meget højt tempo og med stor effektivitet. Ifølge lærerforeningerne i det østjyske sættes den danske model og de vigtige balancer, modellen har skabt, ud af kraft, når regeringen tager rollen som arbejdsgiver på det danske arbejdsmarked og kvantitativt øger arbejdstiden i det offentlige uden at forholde sig til den efterfølgende opgaveløsning og kvaliteten af denne.

Forslaget lægger sig derfor i slipstrømmen af en perlerække af forslag og besparelser, der igennem de seneste mange år har ført til en skadelige udvikling i den offentlige sektor, hvor ambitioner og forventninger til den offentlige velfærd i høj grad presses af stramme økonomiske rammer og færre ansatte til at løse opgaven, både når det gælder skole, psykiatri, sygehusvæsen osv.

Forslaget om at afskaffe store bededag fører derfor intet relevant med sig. Det tager tilmed en fridag fra danskerne, der i forvejen betragter den tempofyldte arbejdsdag som en tur i hamsterhjulet. Bliver vi mere effektive af det? Svaret er nej! Danmark bliver kun fattigere, hvis den danske model sættes ud af kraft.

Læs debatindlæget i Jyllands-Posten: Afskaffelse af store bededag sænker serviceniveauet i det offentlige

Emner

Målgruppe