De ansvarlige politikere reagerer på brev fra lærerkredse: ”Vi deler jeres bekymring”

Mine formandskolleger og jeg har i dag fået svar på det brev, vi sendte til vores kommunalpolitikere den 1. maj. Tak for det.

De ansvarlige politikere på børne- og ungeområdet i landets seks største byer deler vores bekymring, og de sender sammen med os et klart signal til regeringen og de igangværende økonomiforhandlinger mellem finansministeriet og KL: Der skal flere penge til specialområdet og landets folkeskoler.

Med de nye meldinger om et større økonomisk råderum på plus 16 milliarder, så behøver man ikke mere end et halvt sekund for at komme frem til den konklusion, at folkeskoleområdet skal tilføres midler. Det vil hjælpe gevaldigt på den stigende mistrivsel blandt elever og lærere. Og det vil være en klog og langsigtet investering i vores samfund.

Statsministeren sagde følgende i nytårstalen:

- Det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet. … Vi skal vise vores børn og unge, at vi tror på dem. At vi vil dem. At vi behøver dem. Vigtigere opgave får vi voksne aldrig.

Måske hun lige skulle minde Nikolaj Wammen om det vigtige budskab.

Læs svaret fra kommunalpolitikerne i sin fulde længde her:

Kære lærere  

Den 1. maj modtog vi i 6-byerne, Randers, Esbjerg, Aalborg, Odense, Aarhus og København et brev fra lærerkredsene i vores byer. Vi ønsker hermed at kvittere for brevet med et fælles svar.

I brevet udtrykker I jeres stærke bekymring for den danske folkeskole. I peger på den stigende mistrivsel blandt børn og unge. På det stigende behov for specialpædagogiske tilbud, som udhuler folkeskolens økonomi. Og I fremhæver de lærere, som føler sig utilstrækkelige i forhold til de mange børn med særlige behov, de skal håndtere i undervisningen – også i almenklasserne. En utilstrækkelighed, som for nogle lærere ender med langvarige sygemeldinger, eller i værste fald at de helt forlader lærergerningen.

Som børne- og ungepolitikere deler vi jeres bekymring for og kærlighed til vores fælles folkeskole. Og vi deler jeres analyse af behovet for investeringer.

Som de fleste andre i Danmark, har vi store ambitioner for folkeskolen. For det er her, fremtidens Danmark bliver til. Her skal alle elever kunne forvente at blive mødt af gode rammer, som understøtter deres læring, dannelse og trivsel - uanset baggrund og forudsætninger i øvrigt. Det er en stor opgave – og den er ikke blevet mindre i de seneste år.

For vi står i en virkelighed, hvor stadigt flere elever henvises til specialpædagogiske tilbud. En eksplosiv udvikling, som udfordrer skolernes økonomi. Vi har alle i en eller anden grad flyttet ressourcer fra almendelen af folkeskolen til den specialiserede del, vel vidende at det blot gør det endnu sværere at få tid til alle de særlige børn i vores almenklasser. Det er en uholdbar, negativ spiral, som vi ønsker at gøre op med.

Vi har alle mødt medarbejdere, der ikke synes, at deres evner og muligheder rækker i hverdagen, ligesom vi alle har modtaget breve fra forældre, som ikke er tilfredse med det skoletilbud, vi kan give deres børn. Det gør indtryk.

Samtidig kan vi heldigvis konstatere, at vi har en folkeskole i Danmark, hvor størstedelen af forældrene er tilfredse – og hvor eleverne har en god relation til deres lærer. En lærer, som er den vigtigste ressource i forhold til elevernes læring, udvikling og trivsel. Størstedelen af de unge som går ud af folkeskolen, kan – også i dag - se tilbage på et skoleliv fyldt med gode fællesskaber, venner, trivsel og faglig udvikling. Det er et godt fundament at stå på og arbejde videre ud fra. 

I udtrykker et ønske om at skolerne bliver tildelt de nødvendige ressourcer i de igangværende økonomiforhandlinger. Det ønske deler vi klart og tydeligt. Så vi kan sikre færre elever i klasserne, bedre kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, og et tættere samarbejde med PPR, så forebyggelsesarbejdet understøttes og styrkes - til gavn for elevernes trivsel samt faglige og personlige udvikling.  

Samtidig er det dog vigtigt for os at påpege, at vi ikke har tænkt os at kaste håndklædet i ringen, hvis ikke det lykkes. Det er folkeskolen som samfundsbærende institution for dyrebar til. Derfor er vi nødt til – ja faktisk forpligtede til – også at insistere på, at penge ikke løser alt alene. Der er også behov for, at vi – i fællesskab og på tværs af forvaltninger, ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever – har et øget fokus på, hvordan vi får skabt et større ejerskab i befolkningen til den danske folkeskole. Hvordan vi indenfor de eksisterende rammer og vilkår kan gøre folkeskolen til et kraftcenter og samlingspunkt i lokalområdet. Et vigtigt omdrejningspunkt både før og efter klokken ringer ud. Det, mener vi, er en afgørende forudsætning for, at folkeskolen kan skabe de stærke fællesskaber, som gør den lokale distriktsskole attraktiv for både børn og forældre. Uanset social baggrund, økonomisk formåen eller særlige behov. Det er dét den danske folkeskole kan og fortsat skal kunne i fremtiden.   

Med venlig hilsen 

Thomas Medom
Rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune 

Susanne Crawley Larsen
Rådmand for Børn- og Unge- forvaltningen, Odense Kommune  

Jakob Næsager
Børne- og Ungdomsborgmester, Københavns Kommune   

Diana Mose Olsen
Formand for Børn og Skoleudvalget, Esbjerg Kommune     

Lise-Lotte Leervad Larsen 
Formand for Skole- og uddannelsesudvalget, Randers Kommune  

Morten Thiessen
Rådmand for Børn og Unge, Aalborg Kommune