Generalforsamlinger GF 2022

Andreas Ravn Skovse - Valgoplæg GF 2022

AndreasRavnSkovse2022

Inklusionen er gået for vidt
Vi kender det allesammen. Tyndslidt faglig stolthed, arbejdsglæde og i værste fald helbred, fordi muligheden for at udføre sit arbejde på bedste vis ikke eksisterer.

Fejlslagen inklusion slider på personalet, på alle elever i klassen, og i sidste ende på folkeskolen som institution. At specialområdet er håbløst underfinansieret, og at elever derfor bliver holdt i almenklasser af økonomiske snarere end pædagogiske hensyn, er velkendt. Dette er en af de helt store udfordringer for kommunen, og her skal lærerforeningen være en aktiv medspiller. NEST-klasser ser ikke ud til at være svaret, og det skal vi turde sige højt. Jeg vil arbejde for, at ÅLF tør være en aktiv medspiller på inklusionsområdet, også når det betyder at være en modspiller.

Alsidighed i styrelsen
Som ansat på Ellehøjskolen i Aarhus Vest kender jeg arbejdet med tosprogede og udsatte familier fra første parket. Det er en vigtig virkelighed at trække ind i styrelsesarbejdet. 20% af eleverne i Aarhus er tosprogede, og også på dette område kan jeg bidrage med tydelige holdninger og praksisnær erfaring. 

Læs mere
I kan læse om mit faglige arbejde og mine tanker om en lang række faglige og pædagogiske områder på facebook.dk/Skovse, eller på folkeskolen.dk/blogs/virkelighedens-vestby