En rutsjebanetur gennem folkeskolen

Matilde Linkedin Red
Mine første to år som nyuddannet lærer var brutale og mundede ud i en deltidssygemelding. Men på det tredje år skete der noget, som gav mig håbet tilbage.

Debatindlægget er bragt af Jyllands-Posten den 17. april 2024 samt på Århus Lærerforenings nye LinkedIn-side, som du kan følge her

 

For snart tre år siden blev jeg færdiguddannet fra læreruddannelsen i Aarhus. Nervøs, spændt og med en masse gåpåmod var jeg nu klar til de udfordringer og det ansvar, der ventede mig som lærer på en folkeskole. I starten var alt nyt, og der var mange ting, jeg skulle have styr på og orientere mig i.  Men det var fedt, og jeg var ivrig efter at vise, hvad jeg kunne. Jeg udviklede mig både som menneske og som lærer. 

Efter et år på skolen skulle jeg starte min egen første klasse op. Alle der har prøvet dette ved, hvilken udfordring det kan være. Jeg brugte meget af tiden på elever med særlige udfordringer, komplicerede forældresamtaler og sager om vold. Da jeg første gang begyndte at græde midt i forberedelsen, vidste jeg, at den var gal. Bægeret var fyldt over.

Det blev startskuddet til en nedadgående kurve for mig, der resulterede i flere samtaler med en krisepsykolog, kontakt med fagforeningen, min egen læge og en erhvervspsykolog. Til sidst blev det nødvendigt med en deltidssygemelding, og hele forløbet var et kæmpe nederlag for mig. Jeg var jo af den overbevisning, at jeg som en gæv, jysk pige kunne klare det meste. 

Men det blev bedre. Takket være tillid fra ledelsen, støttende kollegaer og et system, der greb mig, kom arbejdsglæden langsomt tilbage. Min undervisning og samværet med børnene gjorde, at jeg fik mod på mere. Jeg var blevet bedre til at tackle de svære situationer og til at stole på, at min faglighed var i orden.

Tre år i den danske folkeskole med en del knubs på vejen. Til sommer kommer der flere nyuddannede lærere ud på folkeskolerne i Aarhus, og vi bliver nødt til at give dem de bedst mulige arbejdsbetingelser. Jeg ønsker for mine kommende kollegaer, at de er bedre rustet til lærerlivet, end jeg selv var. Men jeg mener også, at der på den enkelte skole bør afsættes tid til, at de nyuddannede kan tale med en mentor, få supervison på deres undervisning og blive koblet på forløbet ’Fundament til dit lærerliv’.

Den virkelige læreruddannelse begynder nemlig først, når man kommer ud i det virkelige liv.


 Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. 

Emner

Målgruppe