Høringssvar Høringssvar afgivet i 2023

Høringssvar af modeller for Børn og Unges organisering og modeller for ledelsesstrukturen for UngiAarhus

Aarhuskompasset er Aarhus Kommunes besluttede forståelsesramme og styringsmo­del. Derfor skal en ny organisering af Børn og Unge tage afsæt i de intentioner og am­bitioner, der ligger i Aarhuskompasset.

I indledningen i publikationen om Aarhuskompasset står der blandt andet, at … Den nye forståelsesramme handler grundlæggende om, at vi er nødt til at sætte stærkere fokus på det, der langt mere tydeligt giver værdi for borgerne og samfundet. Vi må nytænke og tilrette­lægge vores ledelse, styring og velfærdsudvikling efter det. … Vi har ikke alle svarene på for­hånd. Menvi har modet til at lytte til borgerne og prøve os frem. Vores medarbejdere har en stærk faglighed, som fortjener at blive sat mere i spil… At vi ikke sætter medarbejdernes døm­mekraft fri, for derefter at indføre mere kontrol, hvis de ikke lykkes i første forsøg.[1]

I den opfølgende korte udgave af publikationen står der desuden … at vi skaber råderum til lokal ledelse og til medarbejdernes faglighed og erfaringer.[2]

Århus Lærerforening mener, at det til enhver tid skal være elevernes og skolernes be­hov, der skal være styrende for strukturen. Det samme gør sig selvfølgelig gældende for dag- og fritidstilbud. Det betyder konkret, at ambitionen med Aarhuskompasset tages alvorligt og vi forventer, at der er politisk mod til reelt at vende styringen fra det centrale til det decentrale. Det skal frisætte den professionelle dømmekraft og det lo­kale råderum, så borgerne oplever, at beslutninger træffes tæt på og i relationer.

Foreningen støtter en organisering af Børn og Unge, som fremmer elevernes trivsel, læring og udvikling og en organisering, der samtidig understøtter, at Børn og Unge er en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere og ledere. 

For foreningen er ovenstående betinget af, at de fagprofessionelle er forankret i egen faglighed. Stærk lokal faglighed er en forudsætning for, at daginstitutioner, fritidstil­bud og sko­ler kan lykkes med opgaven.

I forhold til de foreslåede modeller anbefaler foreningen derfor model A, da den un­derstøtter stærkere kernefaglighed med fokus på sektorfaglighed.

Det kan synes paradoksalt, at sektorfaglighed bedst understøtter 0-18 års perspektivet. Men ved at de forskellige faggrupper og tilbud i samarbejdet står stærkt i egen faglig­hed, så styrkes samarbejdet og muligheden for at indgå i fælles løsninger. Det gør sig særligt gældende i lokaldistriktet - og eventuelt i den nye klyngeopdeling, som skal have fokus på og udgangspunkt i det lokale samarbejde, hvor fundamentet er de fag­professionelles viden, initiativ og dømmekraft. Fx i arbejdet med overgang fra dagin­stitution til skole, hvor det er vigtigt, at de involverede bidrager med deres perspektiv ud fra egen faglighed, lokal kontekst, lovgivning på området og så videre.

De følgende kommentarer til evalueringen og analysen er inddelt i forhold til de be­skrevne pejlemærker for modellerne.

Høj kvalitet i arbejdet med børn og unge
Børn og unge i Aarhus Kommune har krav på at blive mødt af fagligt dygtige og en­gagerede voksne i deres hverdag. Rammerne for arbejdet er afgørende for at kunne udøve faglighed, det gælder både for det centrale og det decentrale niveau. Organise­ringen af Børn og Unge skal derfor tage højde for den enkeltes faglighed i samspil med kolleger indenfor sektoren og i det tværfaglige samarbejde.

Sammenhængskraft
Model A understøtter bedst Børn og Unge-chefernes mulighed for at få den fornødne indsigt i det, der rører sig på de forskellige fagområder, både centralt og decentralt, da de modsat den nuværende organisering primært skal koncentrere sig om det spe­ci­fikke fagområde. For at sikre sammenhængskraften i hele Børn og Unge anbefaler for­eningen, at Børn og Unge-cheferne med de forskellige sektorers fagligheder fortsat bi­drager til at sikre en tæt koordinering af fælles kommunale indsatser som fx Bredere Børnefællesskaber og Stærkere Læringsfællesskaber. Ligesom Børn og Unge-cheferne i deres ledelse af lederne skal understøtte det tætte samarbejde og den fælles viden i lokaldistrikterne.

God ledelse
Århus Lærerforening anerkender fuldt ud præmissen om et ledelsesspænd, som sikrer nærværende og faglig ledelse tæt på kerneopgaven under hensyntagen til kompleksi­teten i ledelsesopgaven. Det er foreningens vurdering, at model A, også med henvis­ning til ovenstående afsnit, understøtter faglig ledelse tæt på opgaven og beskriver en organisering, der virker mindre kompleks end den nuværende, hvor der både er di­strikts- og sektorledelse.

Attraktiv arbejdsplads for alle ledere og medarbejdere
Med målet om at det fremadrettet er muligt at fastholde og rekruttere tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, er det vigtigt, at der er fokus på, at strukturen understøtter den enkelte medarbejders mulighed for at lykkes i opgaven. Vi ved fra ledelsesforsk­ning,[3] at motivation i arbejdet er betinget af autonomi, kompetence, relationer og me­ning. Derfor skal den nye organisering kunne give den enkelte medarbejder både pro­fessionelt råderum og beslutningsmulighed. Det gælder for alle medarbejdere, uanset om de er ude i blandt vores børn og unge, eller om de arbejder i de understøttende og administrative funktioner.

Økonomien på børn- og ungeområdet er efter gentagne besparelsesrunder presset til det yderste med negative konsekvenser for opgaveløsningen og trivslen for medarbej­dere og elever. Når der samtidig skal arbejdes med strukturelle ændringer, er det der­for af afgørende betydning, at der, når strukturen og rammerne er fastlagt, bliver set med alvor på opprioritering af de opgaver, der ønskes løst, samt at der bliver skabt ro i organisationen. Det er yderst vanskeligt at have et troværdigt mål om attraktive ar­bejdspladser, når den ene uro og usikkerhed afløser den anden.

Effektiv drift og koordineret understøttelse
Vi ved fra tidligere organisationsændringer, at det tager meget lang tid at få en ny organisering til at fungere i praksis, og at omstillingsprocesserne undervejs udfordrer løsning af kerneopgaven, arbejdsmiljøet og trivslen. Derfor skal der være et stort fokus på, at der i implementeringen og omfordelingen af opgaver ikke sker yderligere opga­veglidning fra centralt til lokalt hold, så der ikke genereres nye opgaver for skolernes medarbejdere og ledelse, som tidligere har været løst andre steder i organisationen.

Århus Lærerforening bakker op om enkle, klare og ubureaukratiske arbejdsgange, der er gennemsigtige i forhold til opgave- og ansvarsfordeling, og som giver mulighed for smidig, rettidig og lettilgængelig understøttelse af arbejdet med børnene og de unge. Det er foreningens opfattelse, at Model A (modsat model C) bedst understøtter dette, da der i model A ikke skabes et yderligere ledelseslag.

Robusthed
Det er Århus Lærerforenings opfattelse, at model A i videst muligt omfang kan hono­rere præmisserne om en agil organisation, som er langtidsholdbar i forhold til fremti­dige, ændrede forudsætninger for ledelse og administration. I erkendelse af at der ikke findes én organisering, der er svaret på Børn og Unges samlede udfordringer og kom­pleksitet, skal foreningen opfordre til, at man fremadrettet overvejer, hvordan man med mindre justeringer fremfor store organisationsforandringer kan imødekomme de pro­blemstillinger og udfordringer, en kommende evaluering måtte pege på. Det har store arbejdsmiljø­mæssige konsekvenser og belaster en organisation som Børn og Unge, når der konstant er større besparelser, der også ofte fører til organisationsæn­dringer.

Århus Lærerforening har en klar forventning om, at medarbejderne helt ude på de enkelte skoler, i dag- og fritidstilbud, de understøttende funktioner og i administrati­onen får mulighed for indflydelse på den videre proces, så der kan skabes en arbejds­kultur med meningsfulde opgavefællesskaber, ejerskab og høj trivsel for alle i Børn og Unge. Det gælder for den samlede nye organisering, men i høj grad også den konkrete fordeling og udmøntning af den foreslåede klyngeopdeling og organiseringen af den praksisnære understøttelse. 

Århus Lærerforening stiller sig gerne til rådighed for sparring og kvalificeringer.


[3] Forskning af blandt andet Lotte Bøgh Andersen, forsker og centerleder ved Kronprins Frederiks Center for offentlig ledelse.