Høringssvar vedr. Ændrede serviceregler og retningslinjer for bevilling af kørsel i Børn og Unge

Århus Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende kommen­tarer til forslagene.

Høringsmaterialet beskriver, at et centralt formål med forslagene er, at børneperspek­tivet tænkes ind i forslagene. Der er et fokus på livsmestring, at gøre eleverne selv­hjulpne, livsduelige og klar til voksenlivet. Der lægges desuden vægt på, at det pæda­gogiske perspektiv for kørselsopgaven fremadrettet vil være at anvende det mindst vidtgående tilbud. Fx ved at flere elever lærer at køre med bus til og fra skole. Eller ved at elever, der kører alene i taxa, lærer at køre sammen med andre børn.

Disse perspektiver er foreningen som udgangspunkt enige i skal vægte højt. Det er dog vigtigt at understrege, at der er mange forskellige årsager til, at børn og unge køres til og fra skole. Nogle køres som følge af et afstandskriterium, andre som følge af fx skolehenvisningspolitikken i Aarhus Kommune eller faglige udfordringer af forskellig karakter. Andre køres, fordi de som følge af sygdom og handicap, kun er i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen, hvis de køres. Her er der tale om nogle af byens allermest sårbare børn.

Foreningen mener, at serviceregler og retningslinjer for bevilling af kørsel i Børn og Unge generelt skal ske på baggrund af en helhedsorienteret vurde­ring af det enkelte barns funktionsniveau og ikke på baggrund af en økonomisk kal­kule. Der skal være tale om et pædagogisk tilpasset og sundhedsmæssig forsvarligt kørselstilbud, der tilbydes det enkelte barn. Som høringsmaterialet beskriver, kan nogle børn håndtere flere børn i bussen, flere stimuli og skiftende chauffører, mens andre børn er særdeles sensitive og i yderste konsekvens ikke komme i skole eller – værre endnu blive udadreagerende eller selvskadende.

Det er afgørende at have fokus på det ansvar, vi efterlader til det pædagogiske personale, hvis ikke det pågældende barn får det rigtige og tilpassede kørselstil­bud. Det kan både få alvorlige konsekvenser for barnet selv, for klassekammerater og for de voksne omkring barnet. Det er et kæmpe ansvar, der placeres på skuldrene af lærere og pædagoger i en hverdag, der i forvejen er presset, og hvor det er mere end vanskeligt at tilgodese den enkelte elevs behov, samtidig med at klassefællesskabet også understøttes.

Der skal være et særligt fokus på børneperspektivet i visitationsprocessen, så kørsels­form kan ændres, hvis barnet kommer i mistrivsel eller ikke kan mestre den bevilgede kørselsform. Foreningen er enig i, at udgangspunktet for bevilling af kørsel skal være den mindst indgribende kørselsform, men der bør ud fra en pædagogisk vurdering være mulighed for justeringer. Høringsmaterialet foreslår en mindre fleksibel løsning, hvilket foreningen er uenig i. Der bør som udgangspunkt altid kunne iværksættes skærpede indsatser, herunder også en ændret kørselsform, hvis behovet opstår, og det er i barnets tarv.

Der foreslås flere ændringer af servicereglerne, der overordnet set kun vil gøre kør­selsområdet ufleksibelt og kun kan betragtes som serviceforringelser for de allermest sårbare børn og unge. Der skeles ikke til målgruppen, når det foreslås, at chaufføren ikke skal være forpligtet til at vente mere end 5 minutter ved afhentning om morgenen eller at ventetiden sammenlagt ikke må være mere end 60 minutter dagligt. Ej heller når det foreslås, at der kun skal køres til barnets folkeregisteradresse. Det er svært at forestille sig, at et sårbart barn, der er visiteret til et kørselstilbud, kan mestre at blive kørt til en anden adresse hver anden uge, hvis forældrene er skilt. For børn og unge med specielle behov bør kørslen ses som en af flere faktorer i en helhedsorienteret ind­sats.

Når formålet med ændringsforslagene er at nedbringe udgiften på kørselsområdet i Børn og Unge, kunne et løsningsforslag være, at kørselstaksten sættes op til statens højeste takst for de forældre, der selv kører deres barn, så antallet, der benyttet det kommunale kørselstilbud, begrænset. Der bør være en stor økonomisk besparelse i at betale en høj kørselstakst contra at visitere til fx solokørsel i taxa.

Et andet sted at nedbringe udgiften på kørselsområdet er at afskaffe skolehenvisnings­politikken. Mange tosprogede børn er i 17 år blevet kørt i busser fra især Vestbyen til andre steder i Aarhus i bestræbelserne på at øge deres dansksproglige kompetencer – dog uden at eleverne har profiteret af ordningen fagligt og eller trivselsmæssigt.

Ved en eventuel afskaffelse af skolehenvisningspolitikken skal det sikres, at der er de nødvendige kompetencer og understøttelse af sprogopgaven på den lokale skole.

Århus Lærerforening opfordrer byrådet til at prioritere de nødvendige ressourcer, så sårbare børn og unge også fremadrettet får et pædagogisk tilpasset kørselstilbud. Det rette kørselstilbud er en forudsætning for en god skolehverdag med læring og trivsel, og for det pædagogiske personale der tager imod eleverne.